Mod en anerkendelse og udbygning af menneskerettighederne – Henry D. Thoreau CIVIL ULYDIGHED
Thoreau, en slags amerikansk udgave af Kierkegaard, skrev for over 150 år siden, på den anden side af havet. I en ny bog genopstår de gamle tekster, og læseren må sande, at Thoreaus politiske ideer stadig er skræmmende aktuelle.
I et veloplagt forord af den danske rettighedsforkæmper og partistifter, Rune Engelbreth Larsen, introduceres elegant til den amerikanske pendant til vores egen Kierkegaard – nemlig Henry D. Thoreau (1817-1862). Thoreau var omtrent samtidig med Kierkegaard (1813-1855), og de delte et fælles perspektiv på politiske strømninger i deres samtid. De var individualister både politisk og religiøst og så derfor en politisk deroute i det blomstrende demokrati og et tab af Gud i kraft af folkekirken.
Thoreau tog en overgang konsekvensen af sin individualistiske overbevisning og flyttede uden for lands lov og ret. Her førte han en spartansk levevis i sin `back to nature´, der panteistisk bragte ham nærmere Gud. Men som det aristoteliske `zoon politicon´, det politiske, fælles dyr, han også var, flyttede han tilbage til fællesskabet – men for at kæmpe for individet.
Thoreau ville ikke betale militærskat, da Amerika ville invadere Californien, som dengang var mexicansk. Han ville heller ikke bidrage til undertrykkelsen af de sorte. Af samme grund var hans store helt en John Brown (1800-1859), der i 1859 stormede et våbenlager for at uddele våben til de sorte, så de kunne starte den opstand, der skulle give dem frihed og rettigheder. Thoreau forsøgte i en vis forstand at formulere det, Brown og senere Martin Luther King ofrede deres liv for:
– Er demokratiet, som vi kender det, den sidste mulige forbedring af regeringsformen? Er det ikke muligt at tage endnu et skridt frem mod en anerkendelse og en udbygning af menneskerettighederne? Der kan aldrig blive tale om en virkelig fri og oplyst stat, før Staten anerkender individet som en højere og uafhængig magt, hvem Staten skylder sin egen magt og autoritet, og hvem Staten behandler i overensstemmelse dermed.
Teksterne er mere end 150 år gamle, men den politiske vision kunne være formuleret i går. Af samme grund er CIVIL ULYDIGHED en kritisk lækkerbisken, der giver sproglig ammunition til kampen for de mest grundlæggende rettigheder, der til stadighed er under pres – også i demokratiet.