Modernitet til diskussion – John Gray AL QAEDA OG HVAD DET VIL SIGE AT VÆRE MODERNE
Den forkromede narrative sammenhæng er fraværende hos John Gray, som i stedet reflekterer løst over modernitet, positivisme, kristendom og Al Qaeda i sin lille filosofiske bog. Men den manglende sammenhæng er måske en pointe?
AL QAEDA OG HVAD DET VIL SIGE AT VÆRE MODERNE er en misvisende titel. For Al Qaeda har kun en birolle i bogen, og hvis man er ude efter en systematisk gennemgang af fænomenet og dets modernitetstræk, så skal man lede et andet sted. Man kunne mistænke John Gray og hans forlag for at have valgt netop denne titel pga. den store interesse for Al Qaeda – altså af salgsmæssige årsager.
Det der i virkeligheden er bogens fokus, er forløberne til Al Qaeda, som f.eks. oplysningsfilosofferne, positivisterne, kommunisterne og nazisterne. Det de har til fælles er, at de alle dyrker en utopi, og tror på at netop deres ideer kan føre menneskeheden til et højere stadie. Dette er et særligt moderne træk, som lever videre i bedste velgående. Både som en del af Al Qaedas grundlag, hvor målet er et fundamentalistisk konfliktløst samfund, og som vestligt tankegods, hvor ideen om, at demokratiets sejrsgang vil skabe fred og velstand, består trods beviser på det modsatte.
Denne tese udlægger John Gray i 8 kapitler, hvis emner umiddelbart ligger langt fra hinanden, og af og til spørger man sig selv, hvad det er manden vil sige. Alligevel kommer den fragmenterede struktur til at understøtte bogens pointe: at bevægelser, som ligger meget langt fra hinanden i både tid og indhold, ligner hinanden i deres moderne idehistoriske gods. De er mere ens end uens.
Undervejs får John Gray indflettet et hav af overvejelser, som spænder fra godt funderede visdomsord til vrøvl. Når de alligevel alle er berettigede, er det fordi de opfylder deres formål, at få læseren til at tænke.
Til trods for at AL QAEDA OG HVAD DET VIL SIGE AT VÆRE MODERNE sælger sig selv, som om John Gray har set lyset og sætter Al Qaeda ind i den rigtige idehistoriske sammenhæng, så er der egentlig ikke meget nyt at hente i bogen. Omdrejningspunktet, modernitetsteorien, er set hos mange andre filosoffer og historikere, og myten om Al Qaedas middelalderlighed er også blevet skudt ned før.
Når bogen alligevel er værd at læse, så er det netop pga. den fragmenterede stil. John Gray serverer ikke alt på et sølvfad og derfor tvinges man til at tænke efter selv. Det skader med garanti aldrig.
