Mordet i Ringkøbing – Julie Hastrup EN TORN I ØJET
Selvom Julie Hastrup ikke er udstyret med kriminallitteraturens skarpeste tastefingre, så underholder hun faktisk temmelig fint og spændende i sin politikrimidebut.
Citat
Jeg har gentagne gange redegjort for min overbevisning, og nu gør jeg det igen. Alex Pedersen er voldelig og primitiv, og han skal arresteres hurtigst muligt. Det hersker der ingen tvivl om. Der hersker derimod stærk tvivl om, hvorvidt han overhovedet har noget med mordet på Anna Gudbergsen at gøre. Det er mærkeligt, at der pludselig ligger en golfkølle på hans adresse, som højst sandsynlig er den, vi leder efter. Det medgiver jeg dig, men jeg har stadig en fornemmelse af, at vi jagter den forkerte. Hvad skulle motivet være?
Med EN TORN I ØJET slutter Julie Hastrup sig til rækken af journalister, der springer ud som krimiforfattere, og sjovt nok sker det på præcis samme dag som Jens Høvsgaard. Han er som bekendt også er krimidebuterende journalist, og endda med JH-initialer, hvilket betyder, at vi så er oppe på fire pudsige lighedspunkter mellem de to forfattere, nemlig forbogstaverne, datoen, journalistbaggrunden og kriminalforvandlingen.
Sådan en sammenligning er selvfølgelig højst irrelevant, men altså ikke desto mindre sjov, og faktisk kan man snildt fortsætte og føje endnu et punkt til listen: Begge lancerer de nemlig debuten som første del af en trilogi, i hvert fald er der indtil videre planlagt tre bind.
Dog tvivler jeg på, at Hastrup holder sig inden for trilogi-rammen, da hun nok skal få opbygget sig en fin læserskare, som ikke lader hende aflive hovedpersonen lige med det første. Hun skriver nemlig både spændende, jordnært og virkelig letbenet, hvilket resulterer i en ufarlig, men temmelig underholdende cocktail, som nok skal blive slugt af en lang række krimifans – her får I essensen:
I Ringkøbing finder man liget af den unge pige Anna, og derfor bliver der ringet efter Rejseholdet, som så sender vores hovedperson, Rebekka Holm, af sted for at assistere det lokale politi. Her møder hun lidt af det sædvanlige mindreværdsfnidder fra stationens side, men også en flirt i politimanden Michael, som vist nok både er høj og flot og i hvert fald følsom og forstående. Og sådan en mand har Rebekka brug for, ikke mindst i Ringkøbing, som nemlig er hendes traumatiserede barndomsby, hvor en afdød lillebror samt to levende forældre stadig spøger.
Heldigvis holder Hastrup sig rimelig spændende til plottet, hvor hun kører derudad i puslespilskrimiens bedste ’gæt nu med’-stil. I første omgang bliver søgelyset rettet mod den oplagte morder-kandidat, en ung fyr, som blev set sammen med afdøde selv samme formastelige nat. Knejten har tidligere været voldelig over for sin kæreste, og derfor er det lokale politi selvfølgelig meget hurtige til at lægge to og to sammen. Rebekka er dog knap så sikker på, at den unge fyr er morderen, og det er læseren heller ikke, i hvert fald gættes der frem og tilbage imellem diverse personager, som nemlig lige så fint kunne have gjort det.
Krimihistorien er faktisk temmelig underholdende, og spændingen fejler skam heller ingenting, hvilket jo må siges at være okay godt gået af den debuterende forfatter. Til gengæld står det noget sløjere til med sprogfornemmelsen og de litterære ambitioner, for her lyder det temmelig hult, når man banker på det kært pyntede femi-cover. På den måde ender vi altså op med et plus og et minus, hvilket så er lig med en kriminalroman, som både kan anbefales og frarådes.
Bogen er fin nok, hvis man er en af dem, der bare har brug for noget letfordøjelig, dansk feriespænding ud over den, som skovflåter og solstik kan levere. Men hvis man derimod hører til dem, som synes, at en krimi skal ligne en rigtig roman af den bedre og skarpere og lidt dybere slags, så bør man bestemt finde noget andet at kaste sig over.
