More than Music – Blendstrup, Klougart og Bengtsson i Forfattertimen på Roskilde Festival 2011
Så er årets Roskilde Festival skudt i gang. Eller det vil sige, de dage, hvor musikken endnu ikke er begyndt, men hvor der ikke desto mindre er en hoben af mennesker, som skal plejes, brødfødes (flydende føde accepteres) og underholdes, er skudt i gang. Warm-up-dagene, har Roskilde festival døbt disse dage, og i samme kække jargon fortæller de os i programmet, at der her bydes på ’more than music’.
Oplæst
Jeg havde besluttet mig for at være mere ærlig fra nu af, og jeg havde fortalt ham det. Jeg orkede ikke mere udenomstale og snak, jeg havde besluttet mig for at sige tingene,
som de var. Uden sproglige falbelader. Det var de ord, jeg havde brugt, og han vidste, det var de ord, der havde været brugt tidligere på året. Det var sådan, man havde anbefalet mig at tænke mig om, jeg kunne jo skrive alt, havde en mand sagt; og snyde dem alle sammen.Josefine Klougart, DEN VIND MAN MANGLEDE
Med ’mere’ har Roskilde Festivalen en række oplevelser, som ikke kan betegnes koncertoplevelser, i tankerne, og dem har de samlet under 4 respektive overskrifter: Poor, Game, Cinema og Art. Hver af disse underholdningskategorier har fået tildelt en hel by (city), i hvilken man kan deltage i aktiviteter så alsidige som at prøve at sove på herberg, at spille rollespil, at se en film eller – og her bliver det litterært set interessant – at overvære en digtoplæsning. I ’Art city’ kan man kigge forbi til en omgang spoken word med nogle af Danmarks store forfattere (alle fra Gyldendal og Rosinante), som henholdsvis læser op, debatterer og sætter musik til deres værker.
I dag var det Jens Blendstrup, Josefine Klougart og Jonas T. Bengtsson, der stod for oplæsningerne, og det blev gjort i Forfattertimen klokken 15 i bagende sol. Art City er måske et flot ord at bruge om det begrænsede og udgrænsede M-område, som kunstoplevelserne har fået tildelt, men er disse gode nok, skulle omgivelserne jo heller ikke betyde det store. Det var de til en vis grad.
Jens Blendstrup lægger ud med en oplæsning fra BOMBAYGRYDE, der udkom i 2010 og er forfatterens seneste udgivelse. Romanen handler, kort sagt, om Leif, der taber i Matador til sin far og derfor ender i hæren. Det er en udviklingsroman, hvor ’Leifi’, der starter ud som en uafhængig mors-dreng, ender med at få rygrad og blive sin egen. Blendstrup læser flere tekststykker op fra værket, og hans velkendte komik kommer ham til gode under den høje temperatur, som eller let kan distrahere og utålmodiggøre. Blendstrup er “nede med” sit publikum, og med afklippede cowboy-bukser og vildmandsskæg fremstår han da heller ikke på nogen måder som et fremmedlegeme blandt Roskilde-gængerne.
Dernæst går Josefine Klougart på scenen, og selvom hun ikke som Blendstrup formår at blende ind iført glimtende kjole og synlig sminke, er hendes oplæsning af virkelig høj kaliber. Hun læser op af DEN VIND MAN MANGLEDE fra forlaget Fingerprint, og på grund af værkets korthed får vi lov at høre det i sin fuldkommenhed. Det giver en virkelig god lytte-oplevelse, og med undtagelse af en irriterende og selvudleverende SMS-inddragelse er det et virkelig fint, lille værk, der handler om eks-kærlighed og medfølgende falsk forstilthed. Klougart er en dygtig oplæser, som betoner sine ord opmærksomt og med en intimhed, som er både gribende og inddragende.
Jonas T. Bengtsson er den sidste i rækken, og det er egentlig lidt ærgerligt. Dels når hans værkuddrag ikke helt op på samme litterære højde som de foregående, og dels er hans oplæsning ikke lige så underholdende. Han læser op af tre romaner: den filmatiserede succesroman SUBMARINO, den endnu uudgivede ET EVENTYR og til sidst en ufærdig roman, hvis udgivelse og navn står hen i det uvisse. Det, at han læser op fra så mange romaner, tilført disse romaners socialrealistiske tyngde, gør, at det er svært at finde helhed og holde koncentration. The Cures ’Boys don’t cry’, der runger fra en ghettoblaster i en nærliggende lejr, synes at kæmpe om opmærksomheden – det er åbenbart ikke alle kunstoplevelser, der formår at være ’More than music’.
