Af | 2. marts 2009

Mørket for enden af tunnelen – Edgar Allan Poe ARTHUR GORDON PYMS EVENTYR & HEUREKA

En herlig søsyge breder sig fra de første sider af Poes maritime eventyr. Men langsomt sænker mørket sig over menneskesindet, og vi møder Poe, som vi kender ham bedst – 200 år efter hans fødsel.

Citat

Vil jeg nogensinde glemme det syns trefoldige gru? Mellem gillingen og kabyssen lå femogtyve-tredive menneskekroppe, heraf adskillige kvinder, hulter til bulter i forrådnelsens sidste og mest afskyelige stadier. Vi så straks, at der ikke var en levende sjæl om bord på det skæbnesvangre skib! Og dog kunne vi ikke lade være med at råbe om hjælp! Ja, længe og højlydt tryglede vi i øjeblikkets kval om, at disse tavse og modbydelige fremtoninger ville vente på os, at de ikke ville overlade os til en skæbne som deres egen, at de ville optage os i deres gode lag! Vi rablede af rædsel og fortvivlelse – vanvittige var vi blevet af vor bitre skuffelses smerte.

’Intet menneske har med så megen magi fortalt det menneskelige livs og naturens undtagelser’. Sådan skrev den franske digter Charles Baudelaire (1821-1867) om sit store forbillede, Edgar Allan Poe (1809-1849). Baudelaire var så begejstret for kollegaen på den anden side af Atlanten, at han oversatte langt størstedelen af forfatterskabet, herunder THE NARRATIVE OF ARTHUR GORDON PYM (1838) og det lange prosadigt EUREKA (1848). Hans-Jørgen Birkemose har på fremragende vis gjort ham kunsten efter og afslutter dermed Klims ambitiøse Poe-udgivelser, som desuden omfatter SAMLEDE FORTÆLLINGER I-II, der udkom i 2007.

Det er både de menneskelige og naturens egne undtagelser, vi på dramatisk vis præsenteres for i Poes eneste egentlige roman. Den handler om den unge Arthur Gordon Pym, der som blind passager på et hvalfangerskib kastes ud på et vanvittigt eventyr. Snart forvandler situationen sig til blodig alvor, da et mytteri ender i en makaber massakre. Derpå følger katastrofe på katastrofe, hvor menneskets dystre side udstilles under undtagelsens ekstreme forhold. Drevet af sult, tørst og en dyrisk kamp for overlevelse når personerne vanviddets rand, inden undsætningen endelig kommer i form af et engelsk opdagelsesskib og rejsen fortsætter mod Antarktis.

Efter klassisk poe’sk opskrift bølger handlingen frem og tilbage mellem åndeløs dramatik og mere stillestående passager, hvor fortælleren benytter lejligheden til, i en usædvanlig leksikalsk stil, at belære læseren om alt fra stuvning af skibsgods over havskildpadder og andre eksotiske dyrearter til en grundig indføring i tidligere forsøg på at nå Sydpolen. Da skibet lægger til ved en fjern sydhavsø går det gruelig galt for besætningen, der går direkte i et udspekuleret baghold, planlagt af øens kulsorte beboere.

Modsætningen mellem det mørke og det lyse bliver tydeligere (og gradvist mere mystisk), jo længere vi kommer i fortællingen; kulminerende med en række syrede skrifttegn i en klippe på øen, der (som det afsløres i en note) kan afkodes som henholdsvis verbet ’at være mørk’ og ’at være hvid’. Det er nærliggende at tolke det tematiske modsætningspar som en raceforskel – taget Poes samtid og opvækst i de amerikanske sydstater med dets slaveri i betragtning. Men fælles for mennesket, sorte som hvide, er angsten for døden – og for livet for den sags skyld – som så ofte hos Poe udtrykkes i splittelsen mellem den lyse, åndelige side af sindet og den irrationelle, ubevidste skyggeside.

I det essayistiske prosadigt HEUREKA, der ikke tidligere har været oversat til dansk, forenes modsætningerne i en filosofisk syntese. Ånd og materie, tid og rum, lys og mørke, menneskeligt og guddommeligt mødes i Poes visionære teori om universets sammensætning og splittelse i atomer; et verdensbillede, hvor Gud indtager en passiv, tilbagetrukken rolle. Digtet, der blev udgivet kort før Poes død, er et passende tematisk supplement til ARTHUR GORDON PYMS EVENTYR, og er, sammen med SAMLEDE VÆRKER I-II, et must-have for alle Poe-fans.

Nyeste anmeldelser i kategorierne Klassiker,

Læs også