Morten og matriarkatet – Mette Moestrup JÆVNET MED JORDEN


Det familiære bindingsværk falder fra hinanden i 68 tekststykker, der tilsammen udgør Mette Moestrups nye kollage over en kvindes opgør med fortid og nutid.

Citat

46
Sms: Vi kan ikke blive ved som hund og kat. Godnat.
Morten.
Hund. Kat.

47
Vandmøllen kan føres tilbage til før det fjortende Aarhundrede. Den har i to Perioder hørt under Kronen, og har ogsaa været Fæstegaard under Klosteret og Herregaarden. Den blev købt fri i 1904 for Kr. 20.000 af fire Gaardejere. Den nuværende Ejer overtog den i 1913. (…)
Gaardejere. Oldemor. Oldefar. Fem børn. Mormor.
Mormor To
Heste. Køer. Ungkreaturer.
bindingsværk

48
Vi kører i slowmotion. Vi stirrer ud ad bilens højre rude. Vi stirrer på det sted, hvor vandmøllen plejer at tone frem. De røde mure, det sorte bindingsværk.
”Den er der ikke, Mor,” siger jeg, ”den er der sgu ikke.” (…)
Mor.
bindingsværk mine egne øjne

En kvindelig forfatter har netop lejet sig ind i et nøgent, hvidt arbejdsrum, hvid boks, og har just modtaget telefonbesked fra sin Mor om, at en vandmølle, der gennem generationer har været i familiens eje, er jævnet med jorden. Disse to begivenheder bliver begyndelsen på en afsøgning af jegets bundethed af tid, sted og ophav, og det bliver begyndelsen på enden til fortællerens kærlighedsforhold til kæresten Morten.

Gennem de 68 tekststykker, som den genreløse JÆVNET MED JORDEN består af, gør jegfortælleren op med sin fortid, alt imens hendes nutid gør op med hende. Mens hun er i Jylland for sammen med sin mor at besøge Mormor og Mormor To og med egne øjne erfare, at vandmøllen er jævnet med jorden, gør kæresten Morten det forbi. Fortælleren må på samme tid sige farvel til bindingen til sit mødrene ophav og sin mandlige forbundethed og til slut også flytte ud af den hvide boks. Det er afgørende øjeblikke for fortælleren, hvis skæbne forsegles af Mor, Mormor, Oldemor og Morten. Det (uafv)endelige fald manifesterer sig i tekststykke nr. 68’s 69 variationer over faldende kvinde, der i Christian Yde Frostholms stilsikre layout fremstår grønt på sort:

– 1. Det skal være nat, og der skal være sne, og det skal sne. Gå ud i haven i den hvide natkjole. Fald.

De 69 fald udforsker skematisk kvinde, køn og krop, men virker applicerede og løsrevne fra resten af teksten.

Bogens opsætning og typografi understreger dens konstruerede udtryk. Hvid boks er understreget; idiomatiske udtryk er kursiveret som man siger og disse er efter hvert brudstykke gentaget sammen med de dyr og mennesker, der har optrådt i stykket. De umiddelbare betragtninger om kærligheden, forbundetheden og historien trækkes ud som artefakter og optræder med lige så stor vigtighed som tekstens indholdsmæssige elementer.

Teksten omtales som en kollage og skriver sig eksplicit op ad St. St. Blichers (Brudstykker af) En Landsbydegns Dagbog, som består af netop 68 brudstykker. JÆVNET MED JORDEN bruger formmæssigt Blicher som skabelon og med ham også fortællingen om den faldne Marie Grubbe, om bygningsværker i det jyske og noget skummelt spøgeri i den mørke nat. Moestrups brudstykker formår med enkle virkemidler at række tilbage i den personlige historie og den danske litteraturhistorie, samtidig med, at de former et mere og mere opløst nu.

På trods af kollageformens bratte skift mellem Mortens kølige sms’er, fyldige erindringsbilleder fra barndommen og overvejelser om køn, krop og skrift, er der en fin fremdrift i bogen, som undervejs bliver både gribende og bevægende. JÆVNET MED JORDEN emmer af kærlighed til den mødrene slægt, og særligt portrættet af Mormor og Mormor To er rørende og meget underholdende.

JÆVNET MED JORDEN er en klog beretning om bundethed og forbundethed og den forbandelse, det kan være ikke at kunne slippe fri – eller ufrivilligt blive sluppet. Ligesom Mormor To har en samling kassettebånd med begravelser på for at fastholde tabte øjeblikke, har Moestrup en samling brudstykker, der både fastholder og frisætter. Med sædvanlig intellektuel pondus, humor og et sikkert sprogligt overskud har Mette Moestrup skrevet en fin bog om kærlighed i dens mange afskygninger.

Skrevet af Anne Vindum

Anne er cand.mag. i dansk og har et svagt punkt for nordisk litteratur. Redaktør på iBureauet under Dagbladet Information.

Skriv til Anne

Skriv kommentar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *