Af | 7. december 2005

Muggen røv til dit ansigt – Per Nyholm (tekst) og Carsten Ingemann (foto) DANMARK – EN REJSE I DEN DANSKE ERINDRING

Eksildansker og journalist på Jyllands Posten, Per Nyholm, vender hjem fra Rom og ser sit land forarmet af smagløshed og indvandrere. I DANMARK drømmer han sig nostalgisk tilbage til middelalderen, Blicher og Aakjær, for dengang var det hele meget bedre. Det giver desværre ikke et særlig tidssvarende billede af dette Danmark.

DANMARK er en rejse i den danske erindring forstået som sangskat og litterær tradition bundet til landets egne. Jeg tænker derfor på, at om man som B.S. Ingemann sidder inde i varmen og kigger ud på sneen (I sne står urt og busk i skjul; det er så koldt derude) eller man som St. St. Blicher går rundt derude med rød næse (Det er hvidt herude, kyndelmisse slår sin knude), så har de til fælles, at de faktisk ser sig omkring. De tager udgangspunkt i det, der er, i stedet for som Nyholm kun at se det, der var. Han ser det rigtige Danmark som en svunden drøm – uden blik for de kvaliteter, der er lige ude på kvisten ved den frosne rude.

Iblandet historiske anekdoter og litterære hyldester er det ene ondsindede udfald mod Danmark anno 2005 efter det andet. Anklagerne er umotiverede og dårligt underbyggede, og læsningen bliver en ubehagelige oplevelse. Nyholm favoriserer Danmark på Krøyers tid, da der var ægte fiskere til, og nedgør alt, der ligner indvandring, kommercialisme, modernisering og globalisering. Det er fint at notere sig de triste tendenser, men det er ærgerligt, at han ikke øjner de gevinster, som udviklingen faktisk har ført med sig. Og så kunne man ønske sig et mere nuanceret syn på nyere befolkningsgrupper, end tilfældet er. Om borgerne i århusianske Gellerupparken skriver han:

– Venlige og tålmodige danske pædagoger forsøger at lære de traumatiserede mennesker dansk og danske manérer. Det interesserer dem ikke. Måske er de mere optaget af, at de ikke må slagte får på altanen eller i badekarret, som ellers egner sig så glimrende. / (…) Så de hænger tæpper, gardiner og aviser for vinduerne i Gellerupparken. Lys vil man ikke have ind, ud vil man ikke se. Derinde i halvmørket kan man forestille sig, at man sidder i kashbaen eller ørkenen eller den anatolske landsby med geder og kameler lige uden for døren.

Sådan er tonen gennem hele bogen (måske har Louise Freverts webmaster en finger med i spillet?), og det er et mareridt at skulle på køretur med det sure apparat til Per Nyholm. En formildende omstændighed ved udgivelsen er JP-fotografen Carsten Ingemanns billeder af landet, som vi kender det så godt. I fotografierne er der både plads til rød spegepølse, solnedgang og frostklare fortove, og her kan man lægge sin egen tolkning ned over det land, som Per Nyholm vist ikke føler sig hjemme i længere. Jeg fik en fornemmelse af bestillingsarbejde, da jeg læste bogen, og det kan nok ikke gælde som en anbefaling.

Et forbilledligt eksempel på, hvordan det kunne gøres, er Pernille Steensgaard og Anne Prytz Schaldemoses KØBENHAVN, som uden at vrænge fortæller om hovedstaden, alle dens bagsider inklusive. Havde Nyholm haft blot en smule af Steensgaards charme og kærlige overbærenhed, var hans ellers sympatiske projekt måske endt med at lykkes.

Nyeste anmeldelser i kategorierne Erindringer,

Læs også