Når pengene driver værket – Mohsin Hamid SÅDAN BLIVER DU STINKENDE RIG I DET NYE ASIEN
I sin leg med selvhjælpsgenren leverer Mohsin Hamids en veloplagt og velskrevet beretning om en ung mands vej fra landsbyslum til slot i et bundkorrupt samfund i Asien.
Citat
Denne bog er en selvhjælpsbog. Dens mål er, som der står på omslaget, at vise dig, hvordan du kan blive stinkende rig i det nye Asien. Og for at gøre det, må du først finde dig, krøbet sammen, skælvende, på det stampede jordgulv under din mors køje en kold, dugget morgen (…) Det hvide i dine øjne er gult, en følge af det tårnhøje indhold af bilirubin i dit blod. Den virus der har ramt dig hedder hebatitis E. Dens typiske smittevej er fækal-oral. Mums. Den dræber kun cirka én ud af halvtreds, så du vil højst sandsynligt overleve. Men lige nu har du det som om du skal dø.
Jeg besøgte engang en boghandel i Bombay. Den lå på øverste etage i et shoppingcenter, og besøget var en besynderlig oplevelse af flere grunde. For det første var butikken et veritabelt bogimperium på adskillige hundrede kvadratmeter med bøger fra gulv til loft, hvis lige jeg hverken før eller siden har set. For det andet var de ansatte ubegribeligt ugidelige, og deres standhaftige modstand mod at hjælpe mig i min søgen mellem de enorme bunker af bøger var både til at grine og græde over. Men det mest bemærkelsesværdige var nu engang det absurde udvalg af selvhjælpsbøger. Vejene til rigdom, skønhed og succes var ganske enkelt uendelige i det, der var butikkens største sektion, og som stod som et monument for den hastigt voksende middelklasse, der for længst har fået smag for at bruge penge.
Med den tillokkende titel på sin nye roman, SÅDAN BLIVER DU STINKENDE RIG I DET NYE ASIEN, lover den pakistanske forfatter Mohsin Hamid på lignende vis en guide til guld og grønne skove. Og bogen er da også en selvhjælpsbog. Det bliver man i hvert fald mindet om i begyndelsen af hvert kapitel, der allerede i overskrifterne røber nogle af de nødvendige skridt på vejen til rigdom. Som for eksempel: ’Flyt til storbyen’, ’Forelsk dig ikke’ og ’Vær parat til at bruge vold’.
Heldigvis er ’selvhjælpen’ mere et led i romanens stilistiske eksperiment end en rammende genrebetegnelse. Historien fortælles godt nok i anden-person ental, hvormed du gøres til hovedperson. Men medmindre du er født på et stampet jordgulv i en landsby et sted i Asien i en søskendeflok på tre (foruden en dødfødt), så vil du hurtigt opleve, at historien byder på andet og mere end selvrealisering. Snarere er der tale om en dannelsesroman, hvor stinkende rigdom blot er et af mange stop på vejen for historiens hovedperson.
Hamids beretning om en ung mand, der kæmper sig vej op i et pilråddent samfundssystem, er både underholdende og eftertænksom. Mange steder skrives i lange, nærmest akademiske vendinger, der emmer af sarkasme. Som for eksempel i denne beskrivelse af nødvendigheden af bestikkelse i korrupte bureaukratier:
– Hvis der fandtes en kosmisk liste over ting der forener os, læser og forfatter, en synlig liste som blev rullet op i det fjerne ligesom de rulletekster der præsenterer en storslået science-fiction-film, så ville et lysende punkt på den liste være det faktum at vi eksisterer i et økonomisk univers der er underkastet en voldsom påvirkning fra stater. Stater trækker i os som planeter trækker i måner. Stater afbøjer vores kurs. Og med utrættelig styrke forsøger stater at fastsætte vores kredsløbs baner.’
Andre dele af bogen byder på fintfølende beskrivelser af skrøbelig kærlighed og melankolske skildringer af det at blive gammel og miste overblikket over samfundets rivende udvikling. Tilsammen giver det historien en glimrende dynamik, og det lykkes Hamid at levere en dragende fortælling krydret med en syrlig samfundskritik. Det gør SÅDAN BLIVER DU STINKENDE RIG I DET NYE ASIEN til en herlig læseoplevelse, og Hamid er afgjort en forfatter, jeg vil holde øje med fremover.
