Når lysten driver værket – Géza Csáth DAGBOG 1912-1913
Som en anden casanova på stoffer, blander lægen Géza Csáth diagnoser, halskys og gynækologi – aldrig har en undersøgelse på briksen været så grænseoverskridende! DAGBOG 1912-1913 er dog langt mere end en lægeroman bobbet op på morfin.
Citat
20. IX. 1912
Drømmen, i hvis dissonante stemning jeg vågnede, fremturede med gårsdagens problemer. De rollehavende var Olga og jeg. Sceneriet: Iglófüred eller Dolná Štubňa. Vi ankom og blev indkvarteret på et lille værelse, men hvor meget vi end prøvede at finde vores snit til det, lykkedes det os ikke at ofre til Amor. Fortvivlende. Folk forstyrrede os hele tiden, man indkvarterede endog en gammel bonde hos os for natten. Og så, for at slå hovedet på sømmet, kom Bolemame på tværs af alle vore planer: Han indkaldte mig til konsiliumsmøde. Jeg var dybt foruroliget: “Jeg går ingen steder, for så er der bare en eller anden, der knalder min hustru, mens jeg er borte!” Formiddagen tilbragte jeg på klinikken, eftermiddagen sammen med Olga. Vi gik til sagen hele to gange på de nyanskaffede, persiske tæpper. Pigen var sød og smuk.
Vi er i provinsbyen Stubnya et stykke fra Budapest. I byen findes et kurbad som besøges af skræntende kvinder i alle aldre. Her har Géza Csáth, forfatter af dagbogen, slået sig ned for at gøre sit lægelige virke. Hans udkårne, Olga, er blevet i hovedstaden og snart melder der sig en uro i bukserne end ikke morfinen kan dulme.
Det er råt for usødet når Csáth noterer sig sine sidespring i den kontroversielle DAGBOG 1912-1913. Bogen er et autentisk dokument skrevet af den ungarske forfatter, læge og komponist József Brenner, der under pseudonymet Géza Csáth, satte tonen for ungarsk litteratur i starten af det 20. århundrede. Listen af kvinder er gruopvækkende lang og erobringerne, som oftest finder sted bag konsultationens lukkede døre, har undertiden karakter af voldtægt. Csáth er dog ikke nogen skurkeagtig type, men en livsnyder der begærer kvinder og morfin. Et leben der tiltagende udfordrer ægteskab og fornuft.
Csáth fører pennen i en slags dobbeltrolle. Han har på én gang lægens blik for legemet og samtidigt forfatterens sans for poesi. Medicinske termer som coitus og vagina erstattes med ‘ofring’ og ‘nydelsens kalk’, og tydeligst læses dette dobbeltblik i Csáths kvindeportrætter:
– Hendes slanke, men langt fra magre krop, hendes velmodulerede hofter og høje venusbjerg, var over al måde pragtfulde. Og dertil dette af filipenser skæmmede ansigt med de lyserøde læber, der mindede om råt kød.
Resultatet er en sproglig symbiose mellem det nøgterne og æstetiske, og det er forførende godt. Nu og da slår Csáth over i regelret bogholderi med optælling af samlejer og morfinforbrug, samt lister der minder om vor tids to-do-lister. Ønsket om at kvitte morfinen og genfinde anstændigheden skriger til himlen, og alvoren er ikke at tage fejl af. Dog er der noget ufrivilligt komisk over at have punkter som ‘Til tandlæge’ og ‘Forårsage åndelig erektion’ på én og samme dosmerseddel, deslige at beregne et gennemsnitlig dagligt samleje. Og så på decimalet: ‘1,268 coitus’ – man griner en smule opgivende. Anderledes er der intet at smile over, når Csáth som hér, indkapsler nydelsens absurditet:
– At synde og forvolde skade på sig selv uden overhovedet at nyde det – det er den bitre tanke, der piner mig ved sådanne lejligheder, og havde jeg en pistol i nærheden ville jeg i løbet af et sekund blæse hovedet af mig selv. Men hvad gør jeg i stedet?… Ofte tager jeg dosis nummer to før tid.
Man bliver varm i kinderne, når Csáth bedækker det halve af kurbadet. Det er pokkers god porno for den lille bogorm. Men DAGBOG 1912-1913 tegner først og fremmest et portræt af nydelsens tveæggede sværd og en mands kamp om at slippe fri af giften. Heri hviler bogens styrke og med et udsøgt og særegent sprog, er Géza Csáth efter 100 år stadig utrolig vedkommende. Med små 150 sider er DAGBOG 1912-1913 et hurtigt fix, men trippet hænger ved. Så er du advaret.
