Når Peter Plys bliver voksen – Italo Calvino HR. PALOMAR
Italo Calvinos historier om den enfoldige og filosofiske hr. Palomar er en poetisk perle af begavet undren.
Citat
Måske er der nu, – tænker hr. Palomar. – en anden mand der går rundt i det land med to umage tøfler.” Og han ser for sig en mager skygge hinke gennem ørkenen med en sko der glider af foden ved hvert skridt, eller også er den for snæver og klemmer hans fod skæv. ”Måske tænker han også på mig i dette øjeblik, og håber at møde mig, så vi kan bytte. Vores indbyrdes forhold er mere konkret og klart end størstedelen af de relationer der findes mellem mennesker. Og dog vil vi aldrig møde hinanden.” Han beslutter at blive ved med at bruge de umage tøfler af solidaritet med sin ukendte ulykkesbroder; for at holde dette sjældne gensidige forhold i live, denne spejlen af hinkende skridt fra det ene kontinent til det andet. (…) Men tænk nu hvis hans fejltagelse i stedet havde udslettet en tidligere fejl? Hvis hans distraktion havde bragt orden, i stedet for uorden? ”Måske vidste sælgeren udmærket hvad han gjorde, – tænker hr. Palomar, – da han gav mig den umage tøffel, har han udslettet en uoverensstemmelse der i hundredvis af år havde gemt sig i den bunke tøfler, og som er gået i arv gennem generationer i basaren.
Fra ’Den umage tøffel’
Man kan ikke lade være med at holde af hr. Palomar. Måske er det, fordi man kan genkende sig selv i hans barnlige forsøg på at betragte én – og kun én – bølge på havet, eller fordi man også selv har prøvet, at man af bar ostebetagelse glemmer, hvad man skulle bestille i osteforretningen.
Italienske Italo Calvinos (1923-1985) fabulerende og fantastiske romaner genudgives i disse tider i revideret oversættelse. HR. PALOMAR (1982) er en samling filosofiske historier om en mand af samme navn. En undselig, nervøs herre, der lider af social angst, men rummer et desto større indre liv.
Måske holder man også af ham, fordi han ikke har det så nemt. Når hr. Palomar med sine ejendommelige meditationer og kærlige velvilje ofte ender med at trænge sig selv op i en krog, er det synd, men også frydende sødt og genkendeligt.
Hvordan bør man for eksempel passere en topløs kvinde på stranden? Hvis, tænker hr. Palomar, jeg ikke kigger på hende, har jeg på forhånd accepteret den kendsgerning, at nøgenhed er et tabu. Hvis jeg lader som ingenting og ’får brystet til at blive en del af landskabet’, har jeg reduceret kvinden til en genstand og mig selv til mandschauvinist. Hr. Palomar vender om og prøver igen. Og bedst som han synes at have fundet den rigtige løsning med et blik, der glider over landskabet og dog dvæler respektfuldt og modent ved det bare bryst, rejser kvinden sig og fnyser forarget. Hr. Palomars bedste intentioner bliver gjort til skamme.
Sådan sker det flere gange for vor hovedperson, der lige så meget som at se fjernsyn holder af at kigge op på gekkoen, der sidder på ovenlysvinduet. I verdens overfladiske og travle kultur har introverte og eftertænksomme mennesker det ikke nemt:
– Hr. Palomar er et nervøst gemyt der lever i en hektisk, overfyldt verden; derfor har han en tendens til at reducere sine forbindelser med omverdenen, og han søger så vidt muligt at holde sine følelser under kontrol som en slags forsvar mod den almindelige neurasteni.
Det er her, hr. Palomars filosoferen om orden, kaos, livet, døden, skønheden, sproget, naturen, universet slår sine mangfoldige folder. Man mindes Peter Plys, når han gennem honningjagt og ballonflyvning afslører simpel og dyb klogskab på én og samme tid. Plys og Palomar deler charmen og den naive, og dog indsigtsfulde, tilgang til verden og deres egen eksistens i den.
Under indholdsfortegnelsen præsenteres vi for bogens struktur: Hvert kapitel indeholder tre underkapitler, der henholdsvis bærer tallene 1, 2 og 3:
– Tallet 1 svarer normalt til en synsoplevelse (…) I 2’erne drejer det sig om elementer af antropologisk art (…) 3’erne beskriver mere spekulative overvejelser (…)
Det kunne være rigidt og dræbende for læseglæden og forestillingsevnen, men i stedet pirrer det nysgerrigheden. Den næsten matematiske læsevejledning fungerer som et forjættende incitament til videre læsning.
HR. PALOMAR er en fantastisk gennemtænkt og begavet bog. Man er i trygge hænder hos Calvino og hans evne til på et ejendommeligt lavpraktisk og genkendeligt plan at skabe svære, filosofiske tanker om væren. Genudgivelsen af denne poetiske guldklump er glædelig og givende.
