Når sangen forstummer – Charlotte Weitze HARZEN-SANGER


I HARZEN-SANGER holder både fugle og mennesker op med at synge. Charlotte Weitze har skrevet en symboltung roman, som alligevel glider (fjer)let ned.

Citat

Hanna falder selv i søvn og drømmer drømmen om at stå på en scene og synge, mens Harzens bjerge knejser omkring hende. Hanna vågner forskrækket, tager sig til munden, står op, lister ud og lytter ind til Lisa, som bevæger sig i sengen. Så går Hanna på badeværelset og henter noget plaster, som hun sætter over sine læber. Bare for en sikkerheds skyld.

Når Harzen-sangerne i minerne i Harzen tav, var det et tegn til minearbejderne om, at de skulle ud i en fart. Men hvad får mennesker til at forstumme?

Hannah og Niels har dannet par, siden Hannah sang for Niels, den svagtseende fuglefanatiker, i skolegården engang i folkeskolen. Hun førte ham til sig med sin stemme. Hannah blev hurtigt gravid, og lige før hun fødte, tog parret på busrejse til Harzen. Her opdagede en sanglærer Hannahs smukke stemme, og Niels opdagede Harzen-sangerne – de syngende fugle i minerne. Parret flygtede fra Harzen, kort før Hannahs store debut som sanger. Men Harzen-sangerne kom med dem hjem.

Når der skrives ‘fugl’ i en roman, kan der være basis for mange fortolkninger, som en dansklærer vil klappe i hænderne af, og som overtegnede vil ryste let på hovedet af og tænke, at nu tager det vist også overhånd med fuglesymbolikken. Når Charlotte Weitze skriver ‘fugl’, er det en anden snak. HARZEN-SANGER viser nemlig, at man godt kan læsse en roman med fortærskede symboler og få den til at lette alligevel. Weitzes greb er dels det meget genkendelige, dels det mystiske og fremmede – man kunne kalde det overnaturligt, men man kunne også kalde det ubegribeligt.

I HARZEN-SANGER er virkeligheden ubegribelig for Hannah. Datteren Lisa, der nu er blevet 15 år, fjerner sig fra forældrene. En dag forsvinder hun efter et skænderi med Hannah. Politiet sætter en eftersøgning i gang. Lisa erklæres død, da et lig skylder i land ved Rødby Havn, men Hannah nægter at acceptere, at hun har mistet hende og bliver ved med at lede. Dels efter datteren, dels efter årsagen til, at hun forsvandt. Undervejs får hun spundet mange historier, der kunne forklare, hvorfor Lisa forsvandt, hvis altså hun stadig er i live. Alle har forbindelse til Hannahs egen historie, og til turen til Harzen.

Det er ubegribeligt, hvor Hannahs stemme bliver af efter Lisas forsvinden. Ubegribelig – og mystisk – er også den lugt, der breder sig i Hannah og Niels’ lejlighed i starten af romanen. Bekæmperen, som Hannah kontakter for at komme af med lugten, er også mystisk. Han minder hende om rottefængeren fra Hameln, der lokkede byens børn med ind i bjerget ved at spille på sin fløjte. Et søskendepar kom tilbage fra bjerget – den ene døv, den anden stum.

Ubegribeligt er det også, hvordan Weitze får flettet al fugle-, fløjte- og sangsymbolikken sammen til en historie, der alligevel er vedkommende og mulig at relatere til. Det er nemlig forståeligt, at man prikker hul ind til fortiden, når man mister en datter. Det er forståeligt, at man påtager sig skylden for sit barns forsvinden. Er det ubegribeligt, at en mor kan blive stum af det?

Skrevet af Marie Hauge Lykkegaard

Cand.mag. i dansk fra Københavns Universitet. Har også læst litteraturformidling ved Universitetet i Oslo.

Skriv til Marie

Skriv kommentar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *