Af | 2. marts 2006

Narrativ naturvidenskab – Bill Bryson EN KORT HISTORIE OM NÆSTEN ALT

Amerikanske Bill Bryson har med megaloman nysgerrighed sat sig for at finde ud af, hvordan vores verden er skruet sammen – og viderefortælle det i øjenhøjde. Projektet er hovedkulds resolut som en japansk kamikazepilot og formår at gøre naturvidenskab vedkommende og nervepirrende.

Brysons 555 siders bog (+ 75 siders præcise kildehenvisninger, + 30 siders litteraturliste, + 20 siders stikordsregister) er én lang parallel til det hedengangne ungdomstvprogram VITEK.
Som det var tilfældet her har Bryson også sat sig for at afklæde naturvidenskaben dens støvede slør og derefter genservere den i et sprog, der er til at forstå for almindeligt dødelige.

Bryson kaster sig i 6 afsnit over astronomien, geologien, kemien, fysikken, palæontologien, biologien.

Med en uimponeret og vedholdende glæde fortæller Bryson om alt fra den fjerneste galakse til nærmeste subatomare kvark. Hele vejen igennem insisteres der på at forstå sammenhængene – og knalde hovedet mod muren, når det er nødvendigt (en udlægning af Einsteins almene relativitetsteori operere eksempelvis med et 26-dimentionalt rum).

– Ikke for teknisk eller krævende, men heller ikke aldeles overfladisk – er hvad Bryson selv kalder den svære balancekunst, han praktiserer.

Appetitten på formidling, der grænser til storhedsvanvid, er i sig selv imponerende. Projektet om at ville favne det hele, er det de færreste vovehalse, der vil give sig i kast med, men det er nu engang en fryd at sidde vidne til en, der tør (og formår at) klø på.

Bryson bruger forskellige strategier for at opbløde sit stof. Han pakker først og fremmest ideerne ind i ophavets biografi og kontekst, hvorved ideernes kamp om hævd og ære udfoldes gennem en sand perlerække af gode og onde forskerkoryfæer.

Med henholdsvis troskyldighed og grådighed går de efter endnu en flig af sandheden, koste hvad det koste vil. Mønsteret er, at samtiden ignorant afviser ethvert nybrud, mens eftertiden vil lønne de progressive enere. Det har aldrig været nemt at være klog.

Dernæst benytter Bryson sig af krimiens dødsfascination og cliffhanger-struktur. Katastroferne lurer på vores lille blå planet, og det vil gippe og gyse i enhver læser, der sætter sig ned i Brysons science-rutschebane.
F.eks er jagten på krateret efter den meteor, der gjorde en ende på dinosaurne ganske åndeløs. Der er mange mistænkte og læseren ledes på flere vildspor inden det til allersidst afsløres, at krateret ligger ved Chicxulub i Mexico.

Disse simple virkemidler klæber de videnskabelige grundmoduler fast i erindringen på en måde, tror jeg, der ikke reducerer dem i nogen fatal grad. Måske kunne det indvendes, at udlægningen har en slagside til den vestlige verden og i særdeleshed til USA. En indfletning af kinesisk og arabisk videnskabshistorie ville have pyntet og gjort glosen ’næsten’ i titlen endnu mere beskeden.

Nyeste anmeldelser i kategorierne Historie,

Læs også