Natsværmen – Patti Smith DRØMMESPINDERI
Rocklegendens videreskrivning af sit bidrag til Hanuman Books serie fra 1992 er blevet til en lille, smuk, sansemættet tekstrække fra barndommens unikke fantasiverden.
Citat
For ikke så lang tid siden havde jeg en drøm. Hvis man kan kalde den slags oplevelser for en drøm. Det var eftermiddag på Thomas’ Field, en klar efterårsdag. Hen over dette øde og forladte stykke jord, og med min søster og bror som målløse, beundrende tilskuere, holdt jeg mig svævende en alen over jorden. Jeg fløj ikke, men hang stille i luften, som en flyvende tallerken, som Nijinsky, og på en eller anden måde forekom det, i al sin enkelthed, at være endnu mere mirakuløst. Alligevel blev der ikke sagt et ord, for sådan var det ofte imellem os. Vores samhørighed udsprang af kærlighed og uskyldighed.
Da jeg var barn, var jeg overbevist om, at hvis jeg bare øvede mig tilstrækkeligt i at springe ned fra en bænk og baske med armene, ville jeg på et tidspunkt kunne flyve. Øvelse gør mester, sagde de voksne jo. Det er samme slags logik, der løber som en rød uldtråd gennem Patti Smiths poetiske perlerække af tekster, som samlet har fået den danske titel DRØMMESPINDERI efter den engelske WOOLGATHERING.
Både drømmeri, uld, indsamling, samlinger, spinden og at flyve er gennemgående elementer i de tretten små kapitler, eller rettere erindringsdigte, som Patti Smith flere steder i bogen nævner, at hun altid havde tænkt, at hun ville skrive en dag. At kapitlerne er mere lyrik end prosa, skyldes ikke kun det billedrige sprog, den nostalgisk blafrende og fantasifulde tone, men også at teksterne ved nærlæsning og genlæsning folder sig ud til en hel vifte af billeder, betydninger og tankerækker.
På samme måde som et rigtig godt digt kan være en lille, sammenpresset kinesisk tekugle, der i kogende vand folder sig ud og åbner op til en verden af smage, dufte og blade, og som når man hælder nyt vand over stadig kan smage sødt og kraftigt, på samme måde folder Smiths små uldtotter af tekst sig ud og overrasker en efter en. Citatet her er bare et af mange sansemættede beskrivelser, hvor lyde, dufte og smage sættes på sprog:
– Gryden spilkogte. Jeg dryssede en håndfuld mynte i og skænkede teen op. For at vaske alle ulykker bort, reducere dem til fodnoter.
Hvor det var ungdommens drøm om et kunstnerliv, der var tematikken i Smiths biografi JUST KIDS om venskabet med kunstneren Robert Mabelthorne, som udkom i 2010, er det i DRØMMESPINDERI barndommen, der er kilden til skriften. JUST KIDS blev Patti Smiths gennembrud som forfatter, men selvom DRØMMESPINDERI først udkommer nu på dansk, er forlægget skrevet for tyve år siden og færdiggjort den dag, hun fyldte 45 år. Den var, dengang som i dag, ikke større end en bønnebog, og hendes bidrag WOOLGATHERING blev nr. 45 i Hanumans bogserie. Det er denne tekst, som Smith nu har omskrevet og genudgivet. Ved at øve sig med tekst og poesi et helt liv, har Smith nu fået skabt en delikat lille bog – både hvad angår indhold og indpakning.
Man kunne skrive, at bogen er smukt illustreret med fotografier fra familien Smiths arkiver og fra Pattis egen polaroidproduktion, men det er faktisk ikke helt rigtigt. Bogen er ikke illustreret. Illustrationerne er en del af tekstens betydning. Fotografierne spinder sig ind i tekstens lag og er en uundværlig del af bogens helhed. Det er ikke til at vide, hvad der kom først: Teksten om familien Smiths historie som fårehyrder, ideen til at bruge Jean-François Millets maleri af en lille hyrdepige som omslag eller fotografiet af Patti selv i et badekar som barn, med præcis samme drømmende ansigtsudtryk som HYRDINDEN MED SIN FLOK.
DRØMMESPINDERI er en tænksom bog, der har ikke så lidt sentimentalitet indlejret mellem linjerne. Men det er en ærlig og dybfølt sentimentalitet, som Smith bevidst benytter til at lulle læseren ind i en helt særlig stemning: glæden ved barnets drømmende tilgang til verden. Drøm og flyv med!
