Nattevågen – Astrid Kruse Jensen SELECTED WORKS
Forladte egne, ensomme kvindeskikkelser og imaginære landskaber er det knivskarpt registrerede omdrejningspunkt i Astrid Kruse Jensens dragende fotoværker.
På baggrund af fire beslægtede serier, Imaginary Realities, Hypernatural, Parallel Landscapes og Indefinite Spaces, udgiver Space Poetry et velkomment udvalg af Astrid Kruse Jensens fotografier. Velkomment, fordi Kruse Jensen er både prisbelønnet og velrenommeret med bl.a. fast galleri (Mikael Andersen) og værker i AROS’ faste samling – men uden et samlende værk på tryk.
Gennem de sidste seks år har Kruse Jensen arbejdet med fire fotoserier, som minder om hinanden i deres lavmælte og hemmelighedsfulde udtryk. Motiverne er afsides, udendørs steder, der er fulde af spor efter mennesker, men kun sjældent indeholder personer. Vi ser kun den samme kvindeskikkelse, bortvendt og utilnærmelig. Ellers er det nordiske landskaber, afsondrede oplyste gårde, skove og min favoritserie: udendørs svømmebade på Island. Islandsserien, Hypernatural, registrerer menneskeforladte swimming pools, varme bade og vandrutsjebaner, der i deres forladthed lyser blikstille op og får en egen karakter i deres i forvejen særprægede kobling af islandsk natur og badeland.
Serien Imaginary Realities tager som den eneste beskueren med rundt i bylandskaber; den elektriske togbane på Århus Hovedbanegård, trinbrættet ved den Permanente Badeanstalt i Risskov og andre genkendelige steder fratages deres dagligdags karakter, når de i nattelys ligner still-billeder fra en ja, kunstbog. Efterfølgende kan beskueren tage sit æstetiserende blik med ned på Banegården og se virkeligheden i et nyt lys. På den måde op-hæver Kruse Jensen almindeligt kedelige lokaliteter til drømmelignende og sært inciterende steder, der rummer historie, længsel og fornemmelse af uvirkelighed. De teknisk imponerende fotografier er taget ved eksisterende lys, hvilket giver dem en fornemmelse af at være udstrakt i tid og ligne små film med deres fylde, dybde og nærvær.
Astrid Kruse Jensen (1975) er uddannet i Holland og Skotland og har hovedsagligt sit virke i de nordiske landes voldsomme landskaber. Oftest er de fotograferede steder ikke kun øde, men forladte: Mennesket har været der, men er der ikke mere. Hvad tilfører eller af-fører det rummet, at det er forladt? Hvad sker der på øde egne om natten, når der ikke er badegæster eller paintball-entusiaster til at fylde skoven med liv? Fantasien anspores til at give billederne det liv, de netop er blevet forladt af.
Bogens tre indledende kunstteoretiske præsentationer viser eksemplarisk, på hvilke måder man kan behandle fotografi og kunst som sådan. For mig at se kan billederne tale for sig selv uden at skulle forklares med teoretiske overbygninger i en bestemt kunsthistorisk diskurs. Måske virker det endda hæmmende på den umiddelbare oplevelse af billederne at skulle tænke på landskabsfremstillingen som en ny udgave af en romantisk naturforståelse. Det vælger læseren heldigvis selv. Billederne er så flotte og fulde af historier, at man ingen snyder ved at springe de indledende runder over.
