Nutid er parring af de særeste ting – AUDIOPOESI – EN ANTOLOGI
Et blandet selskab af musikere og forfattere leverer ord og musik med mange genrer og meninger, uden at det forvirrer mere, end det glæder.
Citat
VALMUEMARKERNE af Anne Lise Marstrand-Jørgensen
Valmuemarkerne forbi, / som afteners svulmende læber, / på rejser, hvor du hvisker / noget om skønhed og bjerge, / der næsten forsvinder i skygger, / fortabte i klipperev, der hvor landet rækker / våde fingre frem og hæfter / en skulpen fast. / Vi springer / hen over knoers blanke sten / med fødderne dækket af skum. Dagen / skubber os gennem fremmed varme, / der vokser, / mens dine lår dækkes af fugt eller sukker, / som jeg kan mærke, når jeg / spreder og glinser og læner / mig mod din rolige takt.
Fra digtsamlingen VANDRING INDEN OPHØR.
Det ligger selvfølgelig lidt i ordets betydning, at en antologi er en blandet landhandel. AUDIOPOESI – EN ANTOLOGI er vitterlig godt og blandet fra en række Lyd+Litteraturfestivaler, afholdt her i landet siden 2002. Resultatet er en cd, inkl. et cover hvori teksterne til de 10 numre er trykt. Her formulerer Robert Christensen, Sia Søndergaard og Mathias Kokholm, der har redigeret og tilrettelagt, indledningsvis udgivelsens formål: En undersøgelse af, hvad der sker, når musik, lydkunst og litteratur mødes.
– Er det et samarbejde eller en styrkeprøve. Dannes der et særligt og nyt genrefelt.
Måske, måske ikke. Lytteren må under alle omstændigheder lægge ører til mange forskellige bud på det lille regnestykke: lyd + litteratur.
Det starter meget folket med Janus Kodal og Turbulens. LYSENDE INDSIGTs charmerende, skarpe tekst må fremhæves, ligesom EUROPA, der som enhver protestsang med respekt for sig selv har fundet mundharmonikaen frem. Desværre virker det ikke 100% perfekt, når sang og oplæsning lidt forskudt, lidt på skift og lidt i munden på hinanden, forærer lytteren lækkerbiskner som ”Nutid er parring af de særeste ting.”
Citatet er temmelig sigende for albummet, der parrer tekst med musik, forfatter med musiker, T.S. Høegh med Troels Bech, Anne Lise Marstrand-Jørgensen med Jomi Massage, og Marius Nørup-Nielsen med Mikkel Meyer. Sidstnævnte falder knap så meget i min smag, hvilket formentlig skal forklares med en manglende forståelse for hip hop. Stilen er direkte. Tematikken politisk og insisterende provokerende:
– mæh-tropfølgende partimedlemmer / de sidste følelser holdt sammen af sikkerhedsnåle og træklemmer / men hvad er egentlig forskellen på Pia & Ulla / og deres makkemakkeret, makkemakkeantiAbdullah
Fordi det rappes, stritter det, set i forhold til de ellers rimelig rolige oplæsninger og lullende sangbider på resten af albummet. Også Forgetting Feets THE CONTRACT skiller sig ud som det eneste engelsksprogede bidrag, men ellers ikke som så meget andet end en ok popsang.
At AUDIOPOESI – EN ANTOLOGI ikke er en helstøbt lytteoplevelse skyldes i ligeså høj grad, at to af bidragene skiller sig ud ved deres vellykkethed. To korte og en meget lang. Anne Lise Marstrand-Jørgensen og Jomi Massages FÆJ-FÆJ og VALMUEMARKEN skal høres og nydes, ikke forklares her. Endelig er der M/S Schwth, som afslutningsvis på intet mindre en 30:40 minutter overordnet vellykket mikser Morten Søndergaards oplæsning med elektronica.
Det er svært at kritisere en antologi for at være blandet, men alligevel er det det første, der falder i ørerne. Derefter falder man for projektet, der bestemt kan være sig selv bekendt.
