Af | 4. november 2006

Nyt liv i gammel kunst – Sarah Mucha ALPHONSE MUCHA – I HJERTET AF ART NOVEAU

Der bliver pustet nyt liv i den gamle, glemte og udskældte jugendstil med indføringen i Alphonse Muchas kunstværker. Et projekt, der vinder på lækkert layout, flotte billeder og gode kommentarer – men med fare for at modarbejde sig selv.

Citat

I vores revurdering af Mucha er vi nødt til at betragte både indholdet i hans kunst og dens forbløffende omfang. Muchas ry bygger på hans suveræne beherskelse af en kunstform, som blev skabt med henblik på mangfoldiggørelse og for at udsmykke eller gøre reklame for brugsgenstande. Denne form for kunst er for længst blevet afskrevet som ”dekorativ”, som håndværk snarere end kunst.

I 1939 kommer den 79-årige tjekkiske kunstner Alphonse Mucha tilbage til sit hjem efter et forhør hos de nazistiske tropper. Han er gammel, syg og dør kort tid efter glemt af sin samtid. De følgende år forsvinder hans kunstværker næsten ud af den kollektive bevidsthed, og først efter Murens fald genopdager man art noveau-kunstneren, der fik et stormende gennembrud inden for fin de siecle-kulturen og næsten lige så hurtigt blev glemt igen.

ALPHONSE MUCHA – I HJERTET AF ART NOVEAU forsøger at vise den store kunstneriske spændvidde, som er gået tabt i det 20. århundredes fortrængning af Alphonse Mucha. Med illustrationer og essays afdækkes Muchas talent ved en gennemgang af de forskellige kunstgenrer, som han har arbejdet med. Først og fremmest hans plakater, hans bestillingsarbejde som reklametegner og hans malerier.

Udvalget mellem tekst og billede er harmonisk og velovervejet. Der er givet god plads til klare og farverige billeder, og bogen er trykt på lækkert tykt kvalitetspapir.

Det er befriende at læse en kunstbog, hvor alle billeder efterfølges af korte indførende informationer, som uden at være analytisk påtrængende lægger ideer op til forklaringer på kunstværkernes udformning. Den logiske sammenhæng mellem billede og tekst er en god guideline for læseren og en stor del af bogens styrke.

Et sympatisk træk ved bogen er dens fascination af kunstneren. De udvalgte essays, der cirkler om Muchas hang til det mystiske, indeholder en smittende begejstring og nysgerrighed. Ind i mellem kammer det dog over i store ord, og det er netop her, at bogen til tider bliver modarbejdet af sit ønske om trække den oversete kunstner ud af mørket. Enkelte kommentarer kommer nemlig til at virke overdrevne og sentimentale, som når man fx skriver at det

– … var Muchas ønske, at han, ved at skildre betydningsfulde historiske begivenheder fra det slaviske folks fortid, kunne belære kommende generationer om integritet, mod, idealisme og tro. Netop fordi han selv besad disse egenskaber både som menneske og kunstner, vækker hans liv og værk genklang over hele verden og over landegrænser.

Bogens projekt om at få den glemte kunstner ind i lyset kunne med fordel have udnyttet påstanden om jugendstil som undervurderet. I stedet for at problematisere hvorfor man i dag er hurtig til at tage afstand fra den udskældte stil, nævner man det blot som en årsag til Muchas mange år i mørke. Det virker helt i strid med, at bogen kan forstås som et forsvar for en nedprioriteret kunstretning, der med Mucha som eksempel fremstår fascinerende og relevant for det moderne menneske med sine æstetiske og gådefulde fremtoninger, der kalder på fortolkning og fordybelse.

Nyeste anmeldelser i kategorierne Kunst,

Læs også