Olsen-banden på speed – Line Holm Nielsen KUPPET
Danmarkshistoriens største røveri minder mest om et Olsen-banden-kup løbet løbsk. Hvis historien ikke var sand, ville man tro, det var løgn. Det er bedre end en god kriminalroman.
Citat:
Overvågningsbåndet i Miltons lagerhal lyser igen op få minutter senere, klokken 04.49. En enlig politimand kommer ind i hallen i lyskeglen fra patruljebilens lygter. Han tøver og griber sin pistol og retter den med let bøjede arme frem foran kroppen; en af de få gange i karrieren, han har gjort det. Det er Brian Holm Larsen. Han kan hverken høre eller se mennesker. Kun bagenden af en enorm gummiged, der hviler som et beskidt, brutalt dyr. Sovende i et rod af murbrokker, puds og iturevet pengeemballage.
Vi skal bruge 1 gummiged, 3 par håndjern, 10 kedeldragter, 1 dunk benzin, 1 stige, 10 hårnet, 1 vakuummaskine og 1 skovl. Danmarkshistoriens største røveri, hvor 60 millioner kroner blev stjålet fra Dansk Værdihåndtering i Brøndby, minder mest om et Olsen-banden-kup løbet løbsk. Hvis historien ikke var sand, ville jeg tro, det var løgn.
‘Ingen personer er opdigtede, og alle hændelser er virkelige’, skriver forlaget Zetland i forordet til KUPPET af journalisten Line Holm Nielsen. Det kan virke som en nødvendig besværgelse, for persongalleriet i bogen vrimler med skæve, vaklende og på grænsen til stereotype mennesker og hændelser; Tandløse Dorthe med hunden Mozart, der har 4 millioner nedgravet i sin have, muskelbundter på stripbar med tusindkronesedler i baglommerne, en civilagent fra Politiets Efterretningstjeneste, der er så hemmelig, at han optræder med ‘paryk, falsk skæg, hat og solbriller’, når han skal vidne i retten, og den nordafrikanske lykkerider Tayeb, der fra fængslet efter at være blevet anholdt i et brev til journalisten giver sit besyv med om sagen: ‘POLITIET VED IKKE EN SKID’.
Alene på grund af persongalleriet lader KUPPET sig læse som en god kriminalroman, og er man lige så distræt som mig og ikke kan huske sagen fra medierne, så er hele opklaringsarbejdet også reelt spændende. Forfatteren balancerer fint mellem at fiktionalisere forløbene, så fakta og kendsgerninger bliver levende, og samtidig holde troværdigheden ved lige. Det er forbandet god journalistik, og Line Holm Nielsen blev da også normineret til Cavlingprisen for sit arbejde.
KUPPET er udkommet ad to omgange. Først som en single (digital ‘minibog’) fra forlaget Zetland og efterfølgende som en bog fra forlaget Peoples Press. Bogen er en ‘opdateret og udvidet’ version af singlen, men så vidt jeg kan se, er opdateringen et interview med en svensk forbryder, som har planlagt og udført røverier i Sverige af samme karakter som det danske, og et afsnit hvor forfatteren reflekterer over, hvorvidt enhver tids kriminalitet spejler tidsånden. I dette afsnit sætter Line Holm Nielsen spørgsmålstegn ved efterforskningschef Bent Isager-Nielsens kendte udsagn om, at ‘man jager et bæst – og fanger et menneske’. Hun opstiller i stedet den tese, at forbrydere er produkter af deres samtid, så når samtiden er materialistisk og egoistisk, så avler det kriminelle, som også er det, uanset om ens barndom har været nok så lyserød.
Det kan der måske være noget om, men hun kommer altså ikke uden om, at flere af de sigtede i sagen faktisk har en temmelig dårlig social baggrund, og at røveriet også kun var muligt, fordi der fandtes mennesker, som ikke vidste bedre end at lade sig udnytte og kue til stilhed. Som fx den alkoholiserede Bjarne, der lader forbryderne slå lejr i sin dagligstue i skjul for politiet, fordi han ikke tør andet, og fordi de bedøver ham med sprut.
Forlaget Zetland har kun eksisteret et års tid, men med udgivelser som denne kan det ikke blive andet end en stor succes. At udgive journalistik i mini-bøger, der, som de selv skriver, ‘kan læses på en enkelt eftermiddag eller aften’, og som ikke koster mere end to tyvekroner, er intet mindre end genialt og selvfølgelig importeret fra USA. Det er uklart, hvorfor Peoples Press udgiver den samme tekst med kun ganske få tilføjelser, men til en pris som du kunne købe fem singler hos Zetland for. Jeg vil anbefale dig at gøre det sidste.
