Om LitteraturNu


Hvad er LitteraturNu?
LitteraturNu er aktuel litteraturkritik. Vi holder dig orienteret om, hvad der sker lige nu i litteraturens verden. Vi anmelder de vigtigste udgivelser, men har også fokus på de skæve bøger og dem, der trykkes i mindre oplag. Vi anbefaler og fraråder og viser vej til live litteratur i byen.

LitteraturNu er kompetent litteraturkritik. Alle vore anmeldere har en faglig baggrund inden for universitetsverdenen, journalistikken eller forlagsbranchen, og det giver dem en solid indsigt i de felter og problemstillinger, som de skriver om. På LitteraturNu deler de deres begejstring og viden med dig.

LitteraturNu er levende og udfordrende litteraturkritik. Den gode anmeldelse er klar, saglig og fængende. Vi har altid en holdning til de bøger, vi anmelder, og vi argumenterer for den.

Det litterære webmagasin LitteraturNu blev grundlagt i 2002 af journalist Jannie Schjødt Pedersen og litterat Nanna Goul. LitteraturNu opstod som et ønske om at danne en ny dansk platform for litteraturkritik og litteraturformidling, der kunne forene det faglige og saglige blik på litteraturen med et tilgængeligt, klart og levende udtryk. Den største ambition er at vise, at litteraturkritik kan give næring til hovedet og samtidig være en behagelig, underholdende og morsom oplevelse.

Hvad vil vi?
Vores vision er klar: Vi vil præsentere vores læsere for aktuel og skarp litteraturkritik, der er fagligt kompetent uden at være prætentiøs. Vi leverer litteraturkritik, der undersøger, udfordrer og åbner for nye perspektiver. Vi skriver for alle som er interesserede i skønlitteratur, kunst & kultur, samfund, filosofi & debat.

Vores anmelderpolitik

Vi er interesseret i ny og nyskabende litteratur, genudgivne klassikere og oversete perler.

Vi modtager og anmelder sædvanligvis ikke faglitteratur, børnebøger, kogebøger, selvhjælpsbøger, Young Adult, krimi og romance.

Vi er begrænsede af vores skribenters interesser og vores budget, da vi honorerer alle vores skribenter. Derfor modtager vi desværre ikke selvudgivne værker eller værker fra medudgiverforlag, og kan aldrig garantere en anmeldelse på baggrund af tilsendt værk. Til gengæld modtager vi enormt gerne materiale fra mikroforlag og deslige.

Vi gør vores bedste for at anmelde så meget som muligt af det materiale, vi mener, er relevant.

Send en mail til redaktion@litteraturnu.dk, eller send et anmeldereksemplar til redaktør Asta Lucia Bonifacini Jensen, Lyngbyvej 32A 10. th, 2100 København Ø

Hvad synes du?
For hele tiden at forbedre og udvikle LitteraturNu.dk vil vi meget gerne høre din mening om vores litterære webmagasin. Send en mail med din kommentar, ris eller ros, til
redaktionen
.

Tak til
LitteraturNu er drevet med støtte fra Statens Kunstfond