Om sorg og omsorg – Julia Lahme SIG FARVEL
I en vedkommende bog om sorg giver Julia Lahme sit eget og seks præsters bud på, hvordan man håndterer den ellers uhåndterlige sorg, når man mister en elsket. Bogen er hurtigt læst, men sætter dybe spor med kloge ord om sorgen, glæden og kærligheden til livet.
Citat
– Kan du huske første gang, du var glad igen efter din fars død?
– Nej, sådan var det ikke for mig. Det er generelt heller ikke sådan, vi kan forvente, at den ene følelse skal kunne afløse den anden, Man kommer sig aldrig over at have mistet en, man elsker. Jeg plejer at sige til folk, der har mistet: Du kommer aldrig over det, men du kommer igennem det. (Johannes H. Christensen)
Julia Lahme mistede sin mor i 2005. Moderen døde af kræft, og tilbage stod Julia alene med sin enorme sorg uden redskaber til at tackle, håndtere eller overhovedet forstå den. I SIG FARVEL – HVAD PRÆSTER VED OM SORG beskriver hun først sit eget uforløste sorgforløb. Herefter følger seks interviews med præster om, hvordan man håndterer døden og den efterfølgende sorg, hvordan man genfinder glæden ved livet, og hvordan man kan hjælpe andre i sorg. De seks interviews fungerer eminent som små portrætter af både Lahme og den enkelte præst samt som katalog over de (forbudte) følelser og reaktionsmønstre, der er forbundet med at miste. Miste en anden og miste sig selv i savnet efter den elskede.
Præsterne er menneskekloge og rummelige personer, der med Gud i baghånden trygt begiver sig ud på dybt vand. Derude, hvor man må overgive sig til bølgernes bevægelser, hvis man ikke skal blive søsyg, som Lotte Blicher Mørk formulerer det. Hun er præst på Rigshospitalet og ved fra sit daglige arbejde, at nok er sorgen stor og altfortærende, men der er også en vej ud af den. Ikke nødvendigvis via gudstroen, men via troen på mellemmenneskelige relationer, på kærligheden til livet.
Lahme tillader sig på befriende vis at spørge dumt, og præsternes kloge svar på hendes spørgsmål er bogens force. Hun får det uforståelige til at virke helt naturligt og selvfølgeligt, og det er en kunst, når det handler om sorg. Alle, der har mistet og sørget, ved, hvor kejtet omverden og omgangskreds trods lutter gode intentioner reagerer, når man står midt i sorgen. Der er ingen retningslinjer for, hvordan man håndterer hverken sin egen eller andres sorg, og så sker det værste: at følelserne forties og gemmes væk til senere. Man kan møde holdningen ‘Nu er det vigtigt at se fremad og tænke på alt det gode, der trods alt er tilbage i livet.’ I stedet trænger den sørgende måske til at få eller give sig selv lov til at give slip og være ukampdygtig og ked af det lige så længe, som det kræves. Det virker såre banalt, men er det ikke i praksis, og det er skønt at læse en bog, der på en meget ligefrem måde italesætter tabuer og fremmede følelser.
SIG FARVEL burde stå i ethvert hjem, for alle kan blive klogere på at få sat ord på sorgen og hvad man stiller op med den, når den en dag er der. Lahme trækker alle de forbudte følelser frem i spotlightet, og lige pludselig er de ikke forbudte længere. Tabuerne bliver parkeret til fordel for konkrete og relevante bud på at acceptere de følelser, der nu engang er der. Sognepræst Johannes H. Christensen citerer klogt Sophus Claussen: ‘alt, hvad der er, har ret til at være.’ Så enkelt er det, og man kan roligt tage disse ord med sig og give plads til vrede, lettelse, skyld, glæde, irritation og hvad der ellers måtte dukke op i kølvandet på f.eks. en forælders død.
Jeg vil anbefale alle at bruge et par timer på at læse SIG FARVEL og måske blive bedre rustet til at tage affære, når sorgen rammer. For den rammer os alle, da døden nu engang er den mest naturlige del af livet.
