Omstrejfende og renhjertede – Tua Forsström SANGE
Den finlandssvenske Forsströms tiende digtsamling sitrer mildt, så det synger.
Digt
Det blæser op til regn Akustikken forandrer sig i september Jeg ser dig endnu, Jeg kender dig ikke, jeg bliver så længe jeg kan.
Lyrik er også musik, spillet på sprog, og derfor er SANGE en velvalgt titel til finlandssvenske Tua Forsströms tiende digtsamling. De 36 digte er hverken lange eller larmende. Sproget er insisterende mildt og melankolsk.
Digtene er umiddelbart enkle, men uforudsigelige, og struktureret gennem en række gentagelser. Citrontræer, mørke, hjerter, is, regn mm. går igen, og inspirationen fra Gunnar Ekelöf kvitteres med to citater. Som her:
– Og jeg kaldte det en drøm
for jeg ville blive
Citrontræerne springer ud om natten
”Man kommer alligevel aldrig tilbage,
ens syn er forandret”
Det regner og hvide blomster dufter i
regnen og regnen er renhjertet, som de
omstrejfende dyr er renhjertede.
Digtene er som dyrene: omstrejfende og renhjertede. Men selvom SANGE alligevel ikke helt kan overdøve EFTER AT HAVE TILBRAGT EN NAT BLANDT HESTE, som Forsström vandt Nordisk Råds Litteraturpris for i 1998, er digtene både læsning og genlæsning værd. SANGE er lyrik man lytter til, synger med på og alligevel nok kommer til at vende tilbage til.
