Onani Overload – Philip Roth PORTNOYS GENVORDIGHEDER
Langstrakt Woody Allensk masturbationsorgie med højkomisk livslede. Alexander Portnoy blotlægger sit jødiske (under)liv fra psykiaterbriksen i Roths genoptrykte bestseller fra 1969.
Kussesyg. Om at rive den af. Det er bare to af titlerne på den serie af monologer, som PORTNOYS GENVORDIGHEDER byder på. Man fornemmer, at der ikke skulle lægges fingre, eller køkkenrulle, imellem, da Philip Roth skabte skandale med sin roman i sluttresserne – en udgivelse, der dengang blev udstedt forbud mod import af i Australien og siden optrykt i hemmelighed down under.
Romanen består af sex (læs:seks) monologer af varierende længde, der fortælles i et til tider manisk tempo hos den 34-årige sagfører Alexander Portnoys psykiater. Hans traumeliste er lang som et jungiansk opslagsværk og udspringer primært af hans opvækst med en kontrollerende mor. Hun kildrer blandt andet sin lille søn på tissetotten, når han skal pottetrænes og styrer med rengøringsvanvid og almindeligt hysteri det pletfrie hjem i et middelklassekvarter i New Jersey. Konstant løftede pegefingre, jødedommens allestedsnærværelse og en kastreret faderfigur gør et oprør uundgåeligt.
Portnoy kaster sig derfor ud i en endeløs serie af håbløse forhold med gojische (ikke-jødiske) kvinder, onani i offentlige busser og en hyklerisk trang til moralsk overlegenhed. Lysten til at råbe ’kneppe’ tynger ham også fra tid til anden.
Romanen balancerer mellem en gennemført slapstick humor og det finmaskede net af selvforagt, som Roths anti-helt har spundet om sig selv:
– Hvordan er jeg blevet sådan en revser og fjende af mig selv? Og så ensom! Åh, noget så ensom! Ikke andet end mig selv. Låst inde i mig.
Trist, ja – men Portnoys kvaliteter som drama queen visker gang på gang alvoren af tavlen, og som læser må man overgive sig mere til latter end medlidenhed.
Bag Roths blik for det komiske og kyniske, som han formidler med stort overskud, gemmer der sig dog på intelligent vis en dybere alvor, som man som læser først rigtig forstår omfanget af mod slutningen. I bogens sidste monolog foldes Portnoys store dilemma som ærkejødisk jøde-fornægter fuldt ud, og sandheden om hans personlighed blotlægges i forbindelse med (endnu) en kvinde, som han vanen tro gerne vil bolle:
– Inde på værelset slås vi med hinanden, vi kysser hinanden, vi begynder at klæde os af, og øjeblikkelig mister jeg min erektion. …men så buser det ud af mig i min skamfølelse..men jeg er måske syg, forstår du.
Set i forhold til andre af Roths værker som ENHVER og KOMPLOTTET MOD AMERIKA, hører PORTNOYS GENVORDIGHEDER til i den lette ende. Bogens appel står og falder med den humor, der slås an, og man kan (som kvindelig læser) efter et stykke tid begynde at kede sig lidt over de mange ’har jeg fortalt om, da jeg kneppede et stykke lever’-passager. Det er, som om forargelsen ikke slår med samme styrke i 2009 som for fyrre år siden. Af samme grund kan Portnoys enetale om sit eksplosive id føles som et ellers underholdende stand-up show, der bare er 2 timer for langt.
