Ordentligt udeklima – ROSKILDE FESTIVAL 2015
Måske har litteratur altid hårde vilkår på en festival som Roskilde, den store tour de force udi overdøvningens kunst. Men midt i råberiet bliver der magisk nok plads til både nærvær og eftertænksomhed.
Selvom litteraturprogrammet måske er en kende decimeret på Roskilde, og der har været ærgelse om fraværet af f.eks. en Hvedekornsscene, sker der stadig fine ting på festivalen – som den jo gør, finder poesien sine veje.
I Dream City er litteraturen repræsenteret af Roskilde Bibliotek, der ved ren frivillig hjælp kører et småt og idealistisk foretagende: et festivalbibliotek bestående af donerede og gratis bøger, samt en eftermiddag med oplæsninger fra nogle ret forskellige upcoming forfattere. Victor Boy Lindholm luftede nye tekster, præget af en klima- og kulturpessimistisk tone som Lindholm selv omtalte som en afprøvning af en ny stemme til sin digtning.
Det mikrofonløse arrangement måtte slås gevaldigt med andre lydkilder i Dream City, så oplæsningerne måtte simpelthen råbes ud, men publikum var ret opsatte på at lade sig begejstre. Lindholms salve af billeder rummede bl.a. guldkorn som ‘jeg 3D-printer rævene’ og ‘se nu på månen den elendige metafor’.
Som klare højdepunkter står Eirik Gjerstads herligt desorienterende meta-digtning samt Kasper Ralsted, der rammer den perfekte balance mellem humor og uhygge i sin Postmand Per-teksts maniske crescendo. Anna Arendses afsluttende recitation af tekster druknede en smule i larmen fra nabolejren – men som konferencier Cæcilie Sylvest Møller indskyder:
-Jeg kan godt lide når der sker noget på Roskilde hvor man skal koncentrere sig lidt – at man pludselig tænker ‘hører jeg overhovedet efter?’ Der er så meget der bare handler om den næste fest. Man må godt gå herfra og undre sig lidt.
Senere, inde på Rising-området, blev Forfatterskabet gæstet af Theis Ørntoft, Charlotte Weitze og Kaspar Colling Nielsen, der hver især læste op og blev hængende til en snak om temaet klima/samfundsengagement. Teltet var ganske godt pakket med mennesker, og de intime og mikrofonløse rammer bibragte oplæsning en fin fornemmelse af nærhed, en let sitrende energi mellem forfattere og tilhørere.
Det er svært ikke at se noget ironisk i kombinationen af klima- og samfundsproblematik og Roskilde Festival, der, fra en bestemt vinkel, kan ligne et samfund under afvikling, som det hedder hos Ørntoft. Hans lyriske noir-antipati fra den eminente DIGTE 2014 blev modsvaret ganske fint af Weitzes noget lysere energi, da hun lufter en tekst fra sin kommende klimaroman DEN AFSKYELIGE.
Kaspar Colling læste fra DEN DANSKE BORGERKRIG 2018-2024 og præsterede en afvæbnende nøgternhed i debatten efterfølgende – kærkomment, festivalstemningens undtagelsestilstand taget i betragtning.
Efter oplæsningerne lagde værten godmodigt op til diskussion, og både forfattere og publikum virkede rimelig oplagte ifht. den lidt tunge tematik. Der spørges bl.a. ind til forfatternes selvforståelse som stemmer der kan sige noget om – og til – samfundet. De tre forfattere giver på hver deres måde udtryk for en følelse af, ikke nødvendigvis at kunne sige mere end alle mulige andre.
Umiddelbart er der nok ingen, der forestiller sig verdenssituationen løst i et litteraturtelt på Roskilde Festival. Og som sådan er det jo også mere læselyst end revolutionstemning, som Forfatterskabet er til for at mobilisere. I hvert fald fungerer arrangementet i det lille spejltelt som en fin og demokratisk oase, midt i alt anarkiet.
Læs hele vores dækning af Roskilde Festivalen 2015
Tæt Talk – ROSKILDE FESTIVAL 2015
