Ouverture af opkomlinge – ROSKILDE FESTIVAL 2014
Litteraturscenen på Roskilde Festival åbner hver dag med en håndfuld oplæsninger af digtere fra poesitidsskriftet HVEDEKORN, der trofast vogter vækstlaget i dansk lyrik.
Som redaktør Lars Bukdahl siger fra scenen inden oplæsningerne, repræsenterer HVEDEKORN både det yngste og det ældste i dansk lyrik. Tidskriftet har sin helt egen blanding af loyalt bidragende, forlængst udgivede digtere og helt lysegrønne talenter og debutanter.
På litteraturscenen præsenterer Lars Bukdahl hver dag fire relativt nye stjerneskud. Både niveauet i digtene og i den mundtlige levering af dem forbavsede mig.
Fx træder Jakob Slebsager lidt befippet hen til mikrofonen, retter på sine runde briller og læser de første fine og stilfærdigt morsomme og eftertænksomt undrende linjer op. Han læser i en underspillet tone og i en stiv, næsten mekanisk rytme, og begge dele passer godt til hans digte, der er fuld af mildt ironiske one-liner-agtige linjer. Der er en troskyldig og underdrejet humor i Jakobs digte, som er virkelig fin. Som når han sammenligner ‘samfundets samvittighed’ med et ‘træk i nakken’ eller leverer den her spøjse metareflektion med madmetaforik:
’jeg har et ’eller’, jeg har lyst til at drysse ud over alting/ det smager som salt smager, når der er for meget salt’.
En anden stilfærdigt herlig oplæsning leverer Aske Viuff, der ses på tryk for allerførste gang i det seneste nummer af HVEDEKORN. I midten af hans digte er der et jeg, der registrerende slentrer omkring og sløset fortæller om en gåtur hvor ’Sjælland ender i vest’ og ønsket om at opføre en pyramide i Odsherred. Flere af digtene kredser om et kokset møde med naturen; om skuffelsen og skammen over ligesom ikke at begribe den. I en inderlig og komisk dyster passage er det en hest, som forstand og sprog ikke kan omslutte:
’En undergang i haven. En hest. Det ryger fra dens næse. Hvad ville Marie sige. Har en dårlig fornemmelse for heste. Fatter ikke det dyr. Fuldstændig blank. Går forlæns ind i byen.’
Aske læser kunstfærdigt monotont op og holder nogle enormt lange pauser både mellem sætningerne og midt i dem. Det lyder som en art overaccentuerede linjebrud, men ligesom det var tilfældet med Jakob Slebsager, passer den stivnakkede oplæsningsstil godt til den blide, resignerende ironi i Askes digte.
Onsdag er sidste dag med Gyldendal og Rosinantes forfatterscene, og som en af de sidste af Bukdahls glitrende opkomlinge læser Sofia Handler op fra sin telefon og strækker konsonanterne, så hun nærmest messer sine haiku- og næsten-haiku-digte. Der er en kølig og kraftfuld billeddannelse og en ung melankoli i Sofias små digte. Her er tre:
’skub mig nu bare/ til side som en teske/ smal om anklerne’
’svælgets tilkalkning/ handler om to ud af fem/ mulige afslag’
’metaformose/ ingen har brug for skørt glas/ så jeg bliver et tebrev’
At dømme efter publikums størrelse og begejstring hører den helt nye poesi uden tvivl også hjemme på Roskilde Festival fremover, og udover de højdepunkter, jeg her har valgt ud, var der mange andre fine momenter i en imponerende effen ouverture fra HVEDEKORN.
