På sporet af den fortabte far – Hisham Matar EN FORSVINDENS ANATOMI
I en strøm af erindringer mødes sprudlende begær og melankoli og former en fin og velfortalt beretning om at vokse op i en tid, hvor politiske holdninger får folk til at forsvinde.
Citat
Stadig, efter alle de år, hører jeg den samme barnlige stædighed, ”Jeg så hende først”, der sad på spring som en djævel på min tunge hver gang jeg tog far i en af de handlinger der sagde at hun var hans: Hans fingre der sank ind i hendes hår, hans hånd der landede på hendes nederdel i så fraværende en gestus som en mand der rører ved sin øreflip midt i en sætning. Han havde tillagt sig den vestlige vane at holde i hånd og kysse og omfavne offentligt. Men mig kunne han ikke narre; som en dårlig skuespiller virkede han usikker på sine egne skridt.
Mens røgen fra politiske bål fortsat slører fremtidsudsigterne i mange arabiske lande, udgiver Gyldendal nu anden roman af den libyske forfatter, Hisham Matar. Som sin forgænger – Matars debut MÆNDENES LAND fra 2007 – skildrer EN FORSVINDENS ANATOMI personlige konsekvenser af politisk aktivisme i samfund, hvor den slags som minimum belønnes med en stor portion knippelsuppe. Historien er fiktion men læner sig tæt op ad forfatterens egen historie. Som kritiker af Gaddafis regime blev Matars far bortført i 1990, og dermed deler forfatteren skæbne med sin fortællings hovedperson, Nuri. EN FORSVINDENS ANATOMI er Nuris tilbageblik på sin fars pludselige forsvinden.
Nuris mor er død, og da hans far er mand af den gamle skole, der gemmer sine følelser bag en velvoksen moustache, kniber det med faderlig omsorg. Nuri har det svært, indtil han møder Mona – en skønhed i gul badedragt, der får teenageren på andre tanker. Nuri forelsker sig hovedløst i Mona, der imidlertid kaster sin kærlighed på hans far og sågar gifter sig med ham. Nuri er en tikkende bombe af hormoner og jalousi, men han får snart en brat opvågning og Ødipus-tragedien afværges, da faren bortføres under en ferie i Schweiz. Det viser sig hurtigt, at omstændighederne omkring bortførelsen ikke er den eneste gåde, faren efterlader sig.
EN FORSVINDENS ANATOMI er en letlæst sag. De knap 250 sider er inddelt i 37 kapitler, der hver især er skåret ud i små mundrette bidder. I kombination med jegfortælleren giver det historien karakter af en slags dagbog skrevet med en voksens retrospektive klarhed. Og det er netop hovedpersonens kortfattede og elegante beskrivelser af sin jammerlige situation, der er bogens stærke side. Særligt er den dumdristige forelskelse i Mona formidabelt skildret. Af samme grund ærgrer man sig over, at angstsved og tårer stort set slukker det brændende begær, der driver historien fremad i starten.
Efterforskningen, der stjæler billedet, er aldrig rigtig spændende. Krimielementerne virker som en adrenalinindsprøjtning, og for sig ser man den nervepirrende konfrontation med et styre, der har specialiseret sig i at få folk til at forsvinde som vingummibamser i et syrebad. Men konfrontationen kommer aldrig, og spændingen løber ud i sandet. Desuden lader Matar det bogen igennem være uvist, hvilket konkret land og styre, karaktererne taler om, og nøjes med at komme med små tvetydige hints. Med denne samfundskritiske finurlighed viser han, at dét at rydde politiske modstandere af vejen snarere er reglen end undtagelsen i arabiske diktaturstater. Desværre virker det forceret og er med til at pille brodden af historiens krimielementer, fordi skurkene aldrig for alvor træder i karakter.
Heldigvis har historien meget andet at byde på, og Matar skildrer med stor indlevelse det familiære trekantsdrama, og alt hvad det indebærer af samvittighedsskrupler og uoverkommeligt savn, uden at overskride sin kvote af melodramatik. Derfor kan man godt kan se igennem fingre med den lidt tamme kriminalsag, og overordnet fremstår EN FORSVINDENS ANATOMI som vellykket og værd at læse.
