På halen for De Gaulle – Knut Ståhlberg DE GAULLE GENERALEN DER VAR FRANKRIG
Charles De Gaulle repræsenterede den modstandskamp, som gjorde Frankrig til en af sejrherrerne i 2. Verdenskrig, men var også manden, der til slut ikke forstod det moderne og de forandringer, som efterkrigstiden krævede af Frankrig. Den tematiske modsætning er der kommet en jævn biografi ud af.
Citat
Der var sket noget i Europa, som man måske ikke forstod i USA og muligvis heller ikke i London. Det var europæisk historie på højt niveau.
De Gaulle rejste et Frankrig knækket under vægten af egen militær arrogance og de tilfældigheder, der altid vil udgøre politik. Da Hitler løb Frankrig over ende, havde det franske militær mulighed for at gøre modstand, men det blev til mislykket spredt fægtning, og det sved i den nationale selvopfattelse. Knut Ståhlbergs udgivelse er en gennemgang af den del af Frankrigs historie, som knytter sig til manden De Gaulle. Titlen er bombastisk, ganske som manden var det.
Konklusionen er givet på forhånd. DE GAULLE GENERALEN DER VAR FRANKRIG er naturligvis ikke en tilfældig titel. Desværre låser det Ståhlberg i hans skrivning – det er en bog født i noget der ligner næsegrus respekt. Man kan i læsningen godt irriteres over denne tilgang. En anden tilgang til personen ville måske have fordret en skrivning, der med en anelse mere distance kunne forholde sig til hovedpersonen. Det bliver højtsvunget, og det er ikke altid af det gode.
Bogens styrke ligger i den kronologiske gennemgang af den lange kamp, som det var for De Gaulle og hans organisation Det Kæmpende Frankrig at få anerkendelse hos først Churchill og siden hos Roosevelt. Det sidste lykkedes aldrig, og relationen til Churchill var en lang række kampe, der i eksplosionskraft og hidsighed ikke stod tilbage for kampene i felten. Bogen beskriver, hvordan De Gaulle uden meget andet end en stærk tro på, at der var et andet Frankrig end det, der defineredes af den tyskvenlige Vichy-regering, vinder Churchills opbakning. Den bliver sat på prøve og også tabt, men det er den initiale accept fra Churchills side, som er grundlaget for statsmanden De Gaulle. Det er stærk læsning, ikke mindst med en tanke på den antipati, som De Gaulle efter krigen nærer for alt britisk.
Kampen for et Frankrig ydmyget af tyskernes invasion og genrejsning under modstandskampen er kun den halve historie om De Gaulle. Den anden halvdel handler om præsidenten, der med en overvældende folkelig opbakning sætter sig for at bringe Frankrig ind i moderne tid. Her bliver læsningen og historien om De Gaulle tilført et aspekt, som helt basalt hæver bogen over fascinationen over en krigens sejrherre og de fortrædeligheder, som sådan én må overvinde. Det er nemlig historien om De Gaulles modvilje mod partierne fra før krigen og hans ønske om at skabe en myndighedsstruktur baseret på den folkelige samling, som groede frem i modstandsbevægelsen. Da biografien nødvendigvis må behandle de begivenheder, som udløser kriserne i politikeren De Gaulles liv, er Ståhlbergs værk også en solid indføring i fransk politik i 60-erne. Det er tider, der er ovenud turbulente og dynamiske. Den relativt fredelige afkolonalisering, efterveerne af krigen i Indokina, grundlæggelsen af det nuværende EU og 18. Maj-opstanden er elementer, som De Gaulle er tæt knyttet til og som kompetent udlægges kort og præcist.
DE GAULLE GENERALEN DER VAR FRANKRIG er et værk, der lider under for stor en respekt for værkets omdrejningspunkt. Sprogligt er formidlingen vel storladen, og det skæmmer. Man står tilbage med oplevelsen af en omfattende og samvittighedsfuld fremstilling, som kunne have været langt mere kritisk. Men det er også en fremstilling, som tegner et billede af et sammensat menneske, der var den rigtige mand i krisens stund, men som efterfølgende mistede kontakten til og forståelsen for befolkningen i det Frankrig, han viede sin tilværelse til.
