LIDT BERØMT, MEGET BERYGTET tager fat i den såvel sødme- som smertefulde skoletid, og byder på muligheden for at vende tilbage og måske denne gang gøre det rigtige. Det er underholdende og præcist, men niveauet kan ikke holdes gennem 500 sider med lidt for svingende historier.
Om det er dobbeltnummerformatet, der har gjort det, vides ikke. Men vanen utro strutter nyeste grå nummer af DEN BLÅ PORT af spændende spændingsfelter.
Anna Seidelins sødmefyldte udgave af bibelen har fået nye illustrationer, hvor dagsaktuelt blandes med kristendommens forlæg. Men har Bush og Fogh i lyserøde og gyldne nuancer noget at gøre i Bibelen?
Desillusioner, sære eksistenser og menneskelig afmagt præger Jonas Bruuns kriminalroman DRIVJAGT, der i højere grad kredser om sørgelige og aparte skæbner end om en egentlig mordgåde.
Amerikanske Bill Bryson har med megaloman nysgerrighed sat sig for at finde ud af, hvordan vores verden er skruet sammen - og viderefortælle det i øjenhøjde. Projektet er hovedkulds resolut som en japansk kamikazepilot og formår at gøre naturvidenskab vedkommende og nervepirrende.
Svend Danielsen har siden 1984 flittigt udstillet sin abstrakt-ekspressive kunst. Alligevel er det nok de færreste, der kender til kunstneren. Det retter JORDBÆR op på ved at give delikate smagsprøver på kunstnerens farveglade værker.
Ian Rankin revolutionerer på ingen måde politikrimien med MØRKMÆND, men er en sikker fortolker af genrens melankolske, barske og ganske alkoholiserede skabelon, hvor politiets interne trakasserier fylder næsten lige så meget som forbrydernes gale streger.
I dette tidlige værk ses ikke bare kimet til Dostojevskijs store romaner, men også til den modernistiske grundtematik, hvor splittelsen spiller mennesket et puds. Skildringen af den (selv-)forfulgte embedsmand Goljádkin er simpelthen i mesterklassen
’Kierkegaard læst værk for værk’ lyder den præcise undertitel på en ny bog fra Søren Kierkegaard Selskabet, der både kan tjene som fortrinlig introduktion og som meget nyttigt overbliksværk for de viderekomne.
Det er en sand nydelse at følge Roger-Pol Droits filosofiske eksperiment om ting. Forfatteren forærer med sin ualmindeligt velskrivende pen læseren en ’øjen-oplukker’, man ikke vil være foruden.
Journalisten Jørgen Larsen har udgivet andet bind af sine Københavnsportrætter, som tidligere har været trykt i Berlingske Tidende. Men selvom det er guf for nostalgikere, savner konceptet en rød tråd. Udvalget virker tilfældigt, kronologien er helt i skoven, og hvorfor er der ikke noget forord?
At læse Ole Sarvigs digte er ikke spor sjovt. Men det er bestemt heller ikke meningen!
Med elegant krimitække afdækker Ida Jessens psykologiske thriller suverænt menneskelige – og provinsielle – hemmeligheder, og DET FØRSTE JEG TÆNKER PÅ placerer sig i rækken af uforglemmelige skæbneskildringer.
Ord, der ser sig i spejlet og får øje på et billede af en elefant, som bakker ud af et spindelvæv. Hvad behager? Jo, tak, billedet behager i den illustrerede digtsamling SPEJLE OG RØG, forfattet af digteren Rolf Steensig og bemalet af kunstneren Henrik Drescher. Lyrikken halter desværre lidt bagefter.
Hun blev shortlistet til den britiske pris The Man Booker Prize i 2001 med sin debutroman ”Mørkekammeret”. I 2003 blev hun udvalgt til at figurere på litteraturmagasinet Grantas velrenommerede liste over de 20 mest lovende britiske forfattere. Med sin debut-novellesamling SENT FORÅR viser Rachel Seiffert, at hun fortjener den megen opmærksomhed, for hendes noveller har et mesterligt litterært potentiale.
Den historiefortællende havemand, Søren Ryge, forkæler atter med medrivende og rørende historier fra det danske bondeland. Det er en udelt fornøjelse at høre ham fortælle om Bette Anna, Rasmus med rynkerne og Manden, der elsker køer.
Impressionisternes interiørscener kan tolkes som tidsbilleder af en gruppe ’særligt fascinerende mennesker, der levede i en forandringernes tid’. Desværre virker Todds skildring af livet INDENFOR HOS IMPRESSIONISTERNE usaglig og ender med at fremstå som et kulørt ugeblad i indbundet form.
Med JANE AUSTEN-KLUBBEN vil Karen Joy Fowler spejle nutidige romanpersoner i et tohundrede år gammelt forfatterskab. Ideen er original, men fuldførelsen er ikke helt vellykket. For romanen kommer hverken i dybden med Jane Austen eller med sine personer.