Der bor en dyb sorgfuldhed i fortællerens små, ydmyge, men samtidig umulige krav. Spørgsmål, der ikke kan besvares. Henvendelser, der ikke kan mødes. Behov, der ikke kan indfries. Det mærkes helt ind i kroppen at En hverdag er det eneste, der kan holde et hus ved lige er et sørge- og et omsorgsskrift.
Hustvedt reflekterer over tid, selv og erindring og tager livtag med fordomme om kvinders intellektuelle evner. Medrivende læsning og et ambitiøst projekt – med en lidt flad slutning.
Er jeg ligeglad med Afrika, spurgte jeg mig selv, da jeg påbegyndte klodsen AFRICANA. Svaret er et rungende nej, viser det sig, for romanen suger mig ind i det brutale kontinent.
Forklarende fodnoter guider læseren igennem imponerende nyoversættelse af ULYSSES, men i udgivelsens fokus på forståelighed går der lidt joyceansk sprælskhed tabt.
Leslie Kaplan fortsætter portrættet af fabriksarbejderen og sanser mesterligt i en smuk to’er, som nu er udkommet på Basilisk i Morten Chemnitz’ ligeså smukke, danske oversættelse.
Donal Ryans FRA ET SMULT OG STILLE HAV er en fængslende roman om livets uretfærdighed, og hvordan megen modgang gør os til dem vi er. Det er en skildring af tre særskilte skæbner i Irland, der udspiller sig på forskellig vis for til sidst at blive forenet i én og samme fortælling.
“Den (måske) hyggeligste litteraturfestival”. Sådan profilerer den aarhusianske Vild med ord-festival sig, en to-dages oplevelse med litterære talks, underholdning og – som
Præmissen for Hoppes roman er den banale betragtning af at forelskelsen er noget, der overtager den forelskedes blik. Her bliver det besatte
Auður Ava Ólafsdóttir skriver legende og humoristisk om sorg og håb, om ensomhed og fællesskab og om at finde vejen ud af umulige kriser.
Kærlighed kammer over i uhygge i denne foruroligende, sansemættede lille bog, der ikke er bange for at udfordre klicheen om barnlig uskyld.
Fortællingen om Atreus’ hus er en grundsten i den vestlige litteraturhistorie. Det er en gordisk knude af et familiedrama, som på ingen måde bliver beriget af Tóibíns gendigtning.
Prøv at forestille dig, at du bliver anholdt af politiet, fordi du er iført badedragt på stranden… Nej vel?! Det skete for
Samtalebogen synes lettere nedprioriteret i dansk litteratur. Vi glemmer, at den kan bidrage med indblik i en, i dette tilfælde, kristen digters verdenssyn.
COUGAR er en befriende, humoristisk og sprudlende hyldest til lyrik, sølvgråt kussehår og modne kvinders brusende begær.
Skriften fosser vredt derudaf i nyoversat Jelinek-monolog. I et langt og krævende udråb dekonstruerer den ældgamle myter, mens den vrisser af alt og alle.
Fremtidens arbejdsløshed kan løses hvis blot man er lidt fantasifuld, ønsketænker ny børnebog, der selv er alt andet end.
Christina Hagen har skrevet en spiddende dunderprædiken af absurde korrekthedsstemmer. Bogen byder på flere sjove øjeblikke, men kritikken bag provokationen er i bedste fald svag.
Mai har skrevet en bog, der udfolder mytologien omkring Bob Dylans lyrik. Det er tilgængelig litteraturkritik, der både giver læseren indblik i Mais disciplin og Dylans dybder.
Tiden vender på hovedet og vi begynder med jegfortællerens selvmord, men noget radikalt formbrud bliver det ikke til. Resultatet er en udmærket