I et todelt essay undersøger og diskuterer Jonas Reebirk et uundgåeligt tema i tidens københavnerlitteratur; gentrificering. Del 1 undersøger københavnerlitteraturens kamp imod sig selv og den gentrificeringskritiske forfatters ironiske lod i livet.
Mikael Niemi har efter sin kassesucces POPULÆRMUSIK FRA VITTULA kastet hjemstavnsromantikken af sig og begiver sig nu ud i Rummet på usikre ben. Rumrejsen har resulteret i en fjollet forvokset ungdomsbog; en genre Niemi dyrkede i tiden inden han blev moderne.
Det frække og intellektuelle magasin. Denne gang om jazz og andre udefinerbare udtryk.
Endnu et indlæg i den måske stadig moderne, men ikke særligt nye kulturkamp. Denne gang er det humanisterne, der tager ordet i en afbalanceret samling af hyldest og attentat rettet mod det fædrene ophav: Georg Brandes og de andre moderne.
Noget så enestående som en digtsamling med forord og appendiks. Forklaringen på særheden skal findes i teksternes noget særprægede undfangelse, som er sket ved en computers mellemkomst. Poesien er gået ad IT.
Der er dømt absolut noir i Jean-Christophe Grangés seneste roman, ULVENES RIGE, som fører læseren ud på en dyster odyssé ned i den tyrkiske underverden i Paris. Undervejs læskes sjælen med en ætsende cocktail af grusomme mord, rå politivold, racisme og tortur allaturca. En nervepirrende og højaktuel thriller, der bestemt ikke er for sarte sjæle.
En forskergruppe på Syddansk Universitet med kontorer i Kolding har i en række KRITIK-artikler blæst til angreb mod modernismens gespenst. De er nu samlet i en antologi, hvor man kan læse, at vi i stedet for modernisme nu skal have det hele med; altså også ikke-modernisme. Men hvor mange strenge er det nu lige, der er i en flerstrenget litteraturhistorie?
Det er historien om mennesket og dyret, kvinden og tigeren, der forstår hinanden bedre, end mange andre gør. Det er historien om cirkusglimmer, ensomhed og fem forliste ægteskaber. Det er Mabel Starks historie. Og det er en god historie.
Romantiseret drankerævl og utroværdige portrætter fylder for meget i en roman, der ellers sætter ild til relevante og nødvendige emner. Uærlig forlagsvirksomhed, den danske velfærdsstat og islandsk selvgodhed kommer under Einar Kárasons behændige behandling.
Her er tale om en morsom og fantasifuld børnebog i supertjekket kortprosa stil. Eller også er det omvendt. God er den i hvert fald.
'Efter en samler kommer en spreder' lyder Benny Andersens indledende motto i SPREDTE DIGTE. Digtsamlingen er en lille lette sag, der spreder glæde, stille latter og spredte tanker om livet og kærligheden. Og Benny Andersen kan stadig udtrykke noget, som ingen andre kan.
Længe før bluesmusikkens toner slog igennem på alverdens grammofoner, havde vi her i Danmark vores helt egen blueskunstner. Han hed H.C. Andersen og skrev med melankolien som poetisk drivkraft. Således i hvert fald i Stig Dalagers romanportræt af den store digter, som bygger på en interessant ide, men desværre hurtigt bliver temmelig ulidelig.
Det er de store temaer den unge forfatterinde Ranya Paasonen kredser om i sin debutroman. Det er kærligheden, det er barndommen, det er døden, og det er rodløsheden. Og det er fantastisk gjort.
Christian Hauns nye fantacysyn er velskrevet men lader den poetiske nerve og den forfløjne magi tage pusten fra fortællingen. Læseren sidder både skuffet og forvirret tilbage med en lunken smag af sammenbrudte patetiske luftkasteller.
Lars Bukdahl har gjort et usnobbet forsøg på at kortlægge den danske rap og dermed få udviddet poesiens gyldne indhegning – eller i det mindste konstruere et lille rap-anneks. En forfriskende og 29 cm høj undersøgelse af mundtlighed på skrift er, hvad antologien tilbyder.
Efter 30 år i det hvide hus giver Richard A. Clarke med sin bog et medrivende og hidtil ukendt indblik i fire amerikanske præsidenters håndtering af terror. Det er en bog om al-Qaeda, om 11. september og hvad der derefter fulgte. Og en bog om en præsident, der nægtede at lytte.
Et langt interview med Jørgen Leth om cykling gør, at alle der elsker Jørgen Leth og/ eller cykling, må have ILDFISKEN nr. 31.
Kom bare an, Liza Marklund! Vi har nemlig Elsebeth Egholm, som med sin seneste roman om journalisten Dicte Svendsen er godt på vej til at blive en vaskeægte femikrimidronning!
Michael Larsen søger at skildre den kulturkamp, der foregik i Danmark i slutningen af det 19 århundrede (og efter sigende også for ganske nyligt), i sin store og på mange måder velfortalte roman. Trods store ambitioner og gode tiltag, bliver det imidlertid aldrig helt godt.