Den 1. og den 8. mand på månen. SENTURA #19 er mere spøjs end interessant.
Thomas Mogensen har skrevet en bog om sin far, møbeldesigner Børge Mogensen. Det er blevet til en bog, der vil for meget og mest af alt er det en bog om den oversete søn, Thomas. En fortælling om historiens tendens til at reproducere sig selv og om forskellen på kopi og original.
De norske mænd forstår at skrive store romaner, der på smukkeste vis fortæller om livet, døden og kærligheden i barndommen og i Oslos gader. Det er fortællinger om små drenge, der bliver påvirket af stærke kvinder. Det er poesi og kunst i tykke prosabøger. Det er Jan Kjærstad, Lars Saabye Christensen og Ketil Bjørnstad. Hvor er det godt, vi har dem.
En sjældent gang læser man en bog, som kan ændre ens verden bare en lille smule, som kan åbne ens øjne lidt mere. Det er svært at undgå en svien i øjnene ved læsningen af denne roman. Og en svien i forstanden. Tænk at virkeligheden kan være så grum.
Mens der i Danmark findes en overflod af tidsskrifter om og med litteratur, er der kun få om film. Der findes dog ét, og nu kan KOSMORAMA fejre 50-års jubilæum med et temanummer om 'Filmen og lysten'.
Weekend Avisens anagrammatiske overlærer har skrevet en munter og temmelig nørdet litteratur-quiz for ægte bibliofile.
Åh nej. En lunken, dubiøs og sur kop te.
”Den ene dag ønsker man at dø, den næste går det op for én at man blot behøvede at gå nogle trin ned for at finde lyskontakten, og dermed komme til at se tingene i et andet lys”. Fire udgrænsede personer havner ved tilfældighedernes spil i den samme lejlighed i Paris, hvor de sammen finder sig selv i en langtrukken og sukkersød historie.
Johannes Ewald er danmarkshistoriens første moderne digter. I JOHANNES EWALD. UDVALGTE DIGTE kan man uhørt billigt selv forvisse sig om hvorfor han er blevet en klassiker.
Denne anmeldelse er en hyldest til det værk, der hylder den danske litteratur. Længe leve Lars Bukdahl! Længe leve de forfattere, der fik skrevet, det de skulle! Længe leve de værker, der ikke bliver glemt! Længe leve GENERATIONSMASKINEN!
Penge, magt, krig og amerikanske præsidenter med samme efternavn er hovedemnerne, når en blandet buket, anført af mellemkrigstidens avantgardister, samles i BANANA SPLIT NR. 24.
Hans Scherfigs roman er fra 1962, men alligevel ikke en dag for gammel.
Hvad er det, fortællinger gør, og hvordan gør de det? Det kan man lære noget om i NARRATOLOGI, nyeste bind i serien MODERNE LITTERATURTEORI. Antologien består af en række glimrende oversatte og udvalgte hovedtekster inden for feltet, der alle på pædagogisk vis introduceres og forklares i forordet.
Det seneste HVEDEKORN giver den hidtil grundigste indføring i Eposiens kultur. Eposikerne nåede gennem deres særegne forhold til sproget i berøring med områder af jorden og livet, som mere prosaiske kulturer aldrig får indblik i.
”Det er bedst ikke at gøre sig nogen illusioner, folk har intet at sige hinanden, hver især taler de kun om deres egen smerte, naturligvis.”
Må man lade sin livsførelse og kunstneriske virke dirigere af sit forbillede? Jørgen Stormgaard har skrevet et særdeles vellykket værk, der elegant kombinerer en spændende og tankevækkende analyse af Blixen og digteren Bjørnvigs skæbnesvangre forhold krydret med smukke og troværdige fortolkninger af deres litterære værker.
Der er tendens til decideret overforbrug af Hovedstolen i teksterne fra Forfatterskolen, hvilket både er en styrke og en svaghed ved morgendagens forfatterkennel.
Årets gang i Peter-Laugesen-lund og hvad deraf følger af for os andre vedkommende ting.