Nyeste indlæg
Der ligger en schäfer under et flygel. Schäferen hedder Ludwig og holder måske af J. S. Bachs 15 inventioner. Eller også venter den på det rette øjeblik til at angribe. Men pianisten Niels Winckler er klar med et håndkantsslag.
KRITIK #170 er en blandet oplevelse. Måske et klarere fokus i redigeringen af nummeret havde hjulpet til at læseoplevelsen blev en smule klarere. Som det er nu, er det som en pose blandede bolcher.
Olesen-Olesen minus Olesen er et interessant herrebekendtskab: som brødre vi dele, jeg ta’r det hele.
Her er et vokseneventyr, der med sit levende sprog og sin gennemarbejde historie er perfekt til de kølige efterårsaftener foran kaminen.
Bill Clinton forsøger at samle hans parallelle liv i typisk amerikansk Big Size Menu af en erindringsbog. Detaljerne hober sig op i det, der til tider er en forsvarstale, men efterlader indtrykket af en idealistisk og global leder, der ikke er set i USA siden…
Der har været meget mørkt i Europa og er det stadigvæk. Men efter midnat begynder en ny dag, som nok vil bære mindet om i går med sig, men set i et nyt lys. Janne Tellers nye roman er en fortælling om de spilleregler, der både gælder i krig og kærlighed, her set i lyset af Balkankrigene.
Den japanske forfatter Haruki Murakami skriver sine værker efter samme grundopskrift. Det plejer der at komme geniale og enestående romaner ud af. Men i EN VILD FÅREJAGT mislykkes hans magiske formel desværre delvist.
Familie Journalens føljetonromansskribenter behersker deres metier bedre end Marcia Willett, hvis nye roman FUGLEBURET er søvndyssende kedsommelig og forudsigelig.
Som læser skal man holde tungen lige i munden. Mister man koncentrationen et øjeblik, er man fortabt i romanes enorme netværk af handlingstråde. SIMENS STORME er depressiv og ubehagelig læsning, men der er belønning til de tålmodige.
Kan det på nogen måde forsvares, at et menneske tager et andet menneskes liv? Det spørgsmål stillede Dostojevskij i sin tid, og nu stilles det igen, men på en ny måde, i Susannes Stauns glimrende roman.
Niels Lyngsøs nye papkasse MORFEUS er et genresplit af en tekstsamling, der ikke er for litterære svagpissere. Konceptet er imponerende og den grafiske opsætnings æstetik er skiftevis smuk, underlig og nyskabende. Poetikken og poesiens udsagn halter dog bagefter.
Selma Lagerlöfs julefortælling fra 1904 er netop genudgivet. Her er ikke tale om endnu en ligegyldig billedbog fuld af vammelsøde dyr med kæmpe hoveder, men om en fin og intelligent version af julens budskab fortalt som et eventyr.
Et ekstra kapitel er føjet til Søren Mørchs bog om de danske statsministre i det tyvende århundrede. Det handler om Poul Nyrup, og dommen er hård og ubarmhjertig. Men det er ikke kun Nyrup det går ud over. Hele det politiske system bliver taget under Mørchs kærlige behandling.
Postkolonialisme er en af tidens mest fremherskende teoretiske tilgang. Men kan den også bruges til at analysere en ikke-koloniseret litteratur som den danske? I dette nummer af SPRING undersøger en række postkoloniale analyser af 'danske' værker nationsbegrebet. Forfriskende.
Der er ingen der skriver Henrik Nordbrandt-digte bedre end Henrik Nordbrandt. Men måske er Nordbrandt selv blevet lidt for dygtig til det?
Hvad er det der blafrer som en fugl, når det kastes op i luften, men ligger stille som en mursten, når det rammer jorden? Svaret er BELLADONNA DOKUMENTET – vintersæsonens gådebogs-sællert af debutanterne Ian Caldwell og Dustin Thomason.
Barbara Vine, alias Ruth Rendell, har skrevet en psykologisk farmor-thriller om blod, der adler og dadler. Romanen har mange forsonende træk men formår alligevel, på snigende vis, at lumre sig selv i søvn.
Hvor tit mister De ubevidstheden? Hvor tit går De ubevidstløse rundt? Ofte, sjældent eller aldrig?
