ULVEN KOMMER er en samling af Nabokovs intimiderende essays, fuld af eminent underbyggede påstande, angreb og ironiske beskrivelser af læsere, forfattere og oversættere.

Grantræer og bølger findes. Morten Chemnitz’ anden bog er en sart og monoton men først og fremmest gudesmuk besyngelse af dansk natur.

Det er som dag og nat med Carringtons surrealistiske fortællinger, men desværre mest nat.

Anders Abildgaards digtsamling IBIS er et urimeligt, virtuost og uudgrundeligt værk, der blander antikke og samtidige kilder.

Med VIBRIO fortsætter Glenn Christian sin fascination af betændt kropslighed i en dystopisk verden, men det er hans svageste digtudgivelse til dato.

Gennem rejser fra fortid til nutid, og fra Tokyos pulserende liv til kystbyen Manazurus stilstand, studeres ensomhed i KVINDEN VED HAVET. Sprogligt er romanen dog knapt så interessant.

Åndedræt, tjek. Hjertelyd, tjek. Pupilreaktion, tjek. Laugesenlæsning er en fast plads på førsteparket til skriften som måde at findes på.

Russiske Vladimir Makanin er et relativt ubeskrevet blad i Danmark, men med MANDEHULLET har han begået en glimrende dystopisk og absurd lille novella, der bør vække opmærksomhed nok til flere udgivelser.

Hvad vil Lutz med miniature-romanen VILDSVIN? Jeg er i tvivl, men følelsen af uvidenhed og mudret skovbund er nogenlunde behagelig i den time, det tager at læse bogen.

Pejk Malinovski afklæder digterlivet i velskrevet og snurrig konceptbog.

Michael Strunge er død. Sådan begynder Tomas Lagermand Lundmes roman ALT ER MIT, hvor læseren kastes tilbage til 1980'ernes punkmiljø. Og til Lundmes opvækst i det.

Emil Bønnelycke introducerede ekspressionismen, futurismen og sågar Tom Kristensen i Danmark. Nu får han en velfortjent genoplivning.

Jonas Hassen Khemiri giver stemme til de efterladte til en ung, svensk-arabisk mand i en ret perfekt udført polyfonisk roman.

Maja Lunde har begået en begavet roman om menneskets forhold til naturen – de livsnødvendige bier, især. Det rammer midt i en kollektiv dårlig samvittighed og hiver i læselysten.

Rolf Sparre Johanssons BEGRAVELSE er et åbent sår, hvor sproget falder over sig selv i et forsøg på at tale om det, man ikke kan sætte ord på.

Charlotte Weitzes nye roman er så forhippet på at skrive om klimaforandringerne, at det går ud over både sproget og handlingen.

Voltaire er genopstået fra de døde! Denne gang blander den franske nationalhelt sig i Charlie Hebdo-tragedien.

Gitte Allermann Kjær har skrevet et god, lidt irriterende bog, som måske kræver for meget af sin læser.