Litteraturnu

Fundamentet under en folkeskole for håndplukkede korstemmer er begyndt at hælde bedst som en gruppe drenge på 11-12 år nærmer sig stemmernes

Nogle gange går det op for én – begravet op til knæene i digtromaner, autofiktion og omsorgslitteratur – at man savner et

Det er nu 14 år siden, at Lars Skinnebach proklamerede, at litteratur, der ikke beskæftiger sig med klimakrisen, ikke er værd at

* marsken rynket mellem randers og skørping af isstænk ”Jamen der er sgu da ingen marsk mellem Randers og Skørping! Og hvad

Anmeldelse af ‘Dødsbo’ af Inger Smærup Sørensen Enden er nær i Inger-Smærup Sørensens debutroman Dødsbo. Fortælleren i romanen er en udvalgt, der

Anmeldelse af Øvelser i mørke Inde under sofabordet ligger en 57-årig kvinde og gemmer sig. Det er en overlevelsesmekanisme hos hende, og

Der er mange måder man kunne starte en anmeldelse af Onkel Hawaii’s København er Hvid og Blå på. Her er et eksempel:

Anmeldelse af Ingrid Nymos ‘Den røde hane’ Den røde hane er af forlaget kategoriseret som en ”velfærdsthriller”. Begrebet er så helt igennem

Hvordan kan litteraturen gøre verden bedre? Der findes mange bud, men i Ask Katzeffs nyeste bog, Usynlige Verdener, udkommet på det utroligt

En rørende digtsamling der sætter tiden talt i årtusinder, universets galakser, vores lille planet med udsigt til solen og et enkelt ensomt

Efter at have brugt et par uger i USA sad jeg tilfældigvis med Camille Roy’s HONEY MINE (tidligere anmeldt heri), da jeg

I 1930 udkom amerikanske Emily Holmes Colemans roman Et gitter af sne. År forinden var Coleman indlagt på en psykiatrisk afdeling med

Kender du det, når man får en bog stukket i hånden og ikke er helt forberedt på indholdet? Som når din kammerat

Anmeldelse af Er døden ikke politisk? Gyldendal er på gaden med et nyt digtudvalg af Ivan Malinowski her op til jul. I

I Rebecca Makkais roman Boystown følger vi to parallelle fortællinger, der løber forskudt med 30 års mellemrum, men griber ind i hinanden

Konkhjertet giver udsagnet om at leve i pagt med naturen en helt ny radikal betydning – blandt andet ved at bryde med

Sådan får jeg lyst til at spørge i forbindelse med læsningen af Malte Tellerups fjerde værk: Mestrene. For i Tellerups forfatterskab indtil videre har landskaber, landbrug, natur og især jord spillet en central rolle. Nu har vi så bevæget os indenfor i håndboldhallernes svedige atmosfære. Dér hvor vindere og tabere skabes, og hvor jord er et fremmedelement.

For at tysse på kapitalismen må man skrige og synge fra bunden af et hav, selvom man egentlig ingen stemme har. Peter-Clement