Efter at have læst de første par sider, er der allerede sket noget i mig, som jeg ikke helt kan identificere. Er jeg selv ved at blive skruk? Eller har jeg nærmere fået en underlig trang til at være den baby, som bliver vugget i jeg’ets arme, strøget over ryggen og set på med hans milde øjne?
OG – FORSLAG spænder over alverdens emner fra sørøveri til stetoskopets opfindelse til kannibalisme og mord. Alligevel er det en spinkel bog, sætningerne forsvinder for hurtigt igen.
Man aner dødeligheden i Knud Sørensen nye digtsamling, MERE ENDNU, hvor naturen og poesien har fælles åndedrag. Den metafysiske udveksling er sobert iscenesat og måske lige midtersøgende nok.
Robert Musils centraleuropæiske storværk er nu endelig igen tilgængeligt i Karsten Sand Iversens fremragende oversættelse. Læs den, hvis du har fire måneder til overs.
I det andet afsnit af LitteraturLyd om Harald Voetmanns SYNER OG FRISTELSER, tal vi med forfatteren om at skrive historiske romaner, og hvor han har valgt netop den genre.
Hvorfor står du ude i regnen, Lisbeth, så gå dog hjem – David Lagercrantz DET DER IKKE SLÅR OS IHJEL
Den over-promoverede fortsættelse til Stieg Larssons Millennium-trilogi lever på sine berygtede omstændigheder, men ender som middelmådig supermarkedskrimi.
Alt er ved det gamle og alt er nyt i Peter Laugesens bog LIVSTID. Den blev udgivet i 1987 på et lille undergrundsforlag, og nu i 2015 genudkommer den på et lille undergrundforlag.
Dansk-amerikanske mulat Nella Larsens debutroman fra 1928 er hverken særlig kunstnerisk eller spændende. Men den giver et indblik i, hvordan det var at leve i og med 1920'ernes raceproblematikker.
VI ER IKKE OS SELV er en grum bog. Den bevæger sig ubarmhjertigt og langsomt som et døende dyr, der slæber klovene afsted under sig.
Wolfgang Büscher skriver nøgternt og indlevende i sin essayreportage om en vandring gennem et Østeuropa i forandring. BERLIN-MOSKVA er et fantastisk stykke rejselitteratur.
MADO er en roman om det at være mor og morder på én og samme tid. Hanne Højgaard Viemoses kun anden udgivelse er gevaldig sjov og gevaldig grov – men mest af alt forrygende.
Jonas Eika Rasmussen debuterer stilsikkert med LAGERET HUSET MARIE - en langsomt fremadskridende arbejdspladsroman, der rummer både ungdommens usikkerhed og velplaceret samfundskritik.
Thomas Pynchons seneste roman er en kæk, mærkværdig og overrumplende cyberpunkkrimipastiche og en påmindelse om, at Pynchon er en af USA’s bedste nulevende forfattere.
Der er masser af lort mellem roserne i Klaus Høecks nye digtsamling. Hvilket er en del af charmen!
Bjørn Rasmussen vækker de døde og bruger deres genfærd til teste psykosens poetiske kraft. Resultatet er det lille monster MING - en vigtig bog, men måske på en anden måde, end man umiddelbart ser.
Ida Holmegaard kommer godt fra start i sin fint funklende debutromanen EMMA EMMA, der dog også har en tendens til at lukke sig en smule om sig selv.
Lena Anderssons to bøger om Ester Nilsson og hendes dårlige erfaringer med mænd er fyldt med velskrevne portrætter, overfortolkninger og ret genkendelige scenarier. De er gode, og så får man trænet stemmen, mens man læser dem.
Villadsen og Rasmussen fortsætter deres smukke dystre fortælling i ni bind om ni piger. Det er krybende uhygge og ladede billeder i en form, man ikke ofte ser i danske tegneserier.
Overraskende kombinationer af feberlogik, rejseskildringer - og så den hypnotiske, klaustrofobiske syntaks. Jonas Rolsteds nye bog er et lovligt tungt stykke meteorit, der dog ikke er uden sin egen underlige tiltrækningskraft.