Christine Kærulvs debut Motherlode er en hårdtslående digtsamling, der portrætterer en 13-årig piges opvækst på en svinefarm i Midtjylland med en mor, der mest af alt minder om et minefelt. Tis i bukserne, plet på trøjen, uglet hår, ren eksistens eller forkerte øjne. Ja, alt kan i princippet være katalysator for Mors uproportionelle og pludselige verbale overfusninger, der konstant vælter ind over jeg’et og hendes lillebror. Det er derfor med god grund, at jeg’et flygter og forsvinder ind i årtusindeskiftes helt geniale computerspil The Sims.
Énards fortælling om en ung marokkaners odyssé mod Europa er glimtvis glimrende, men når ikke i mål uden bump på vejen.
Næste del af vores podcast-serie LitteraturLyd handler om Harald Voetmanns fantastiske roman SYNER OG FRISTELSER om benediktinermunken Othlo. I dette første afsnit af tre om værket, taler Voetmann om munkens rejse gennem verdener.
Caspar Eric langdigter med vrede og sårbarhed om at have en ikke-ideel krop i et ikke-ideelt og ikke-accepterende samfund.
Malebøger er meget oppe i tiden, en ny måde at blive mindful foran TV’et på. Men at farvelægge blomster er ikke for alle, faktisk er det møg kedeligt.
I ET BARN viser pessimismen sig vital, da Thomas Bernhard vender tilbage til rødderne af sin ubarmhjertige eksistens. Men denne gang er der langt mere end blot den notoriske vrede ude at gå.
Svenske Pär Thörns lille arbejdspladsroman er en stor gave til de danske læsere. TIDSTUDIEMANDEN er nemlig både poetisk industrihistorie og komisk samfundskritik.
På to hurtigt forsvundne timer undersøger duoen bag Third Ear, via et kaotisk, men fortryllende virvar af kosmiske lyde og personlige skæbner, menneskets evige fascination af rummet.
LitteraturNu har fået sin egen podcast, lavet af Camilla Pape. Hør det første afsnit her, hvor vi snakker fly, fugle, fæ og fælleder med Liv Lidegaard, der netop har debuteret med FÆLLEDEN.
En af Østafrikas store forfattere – Ngûgî wa Thiong’o – giver et stykke kenyansk historie i sin barndomserindring. Det er smukt og komplekst, som man kan forvente verden er, når man som stor skole dreng oplever verden.
Marguerite Duras kender litteraturen bedre end de fleste, men mest af alt, kender hun dens yderste grænser.
Ursula Andkjær Olsen er vred og sammenbidt i sin nye bog UDGÅENDE FARTØJ. Den forsøger at skabe livsrum i en globaliseret og teknologistyret verden, hvor brutale vækstparadigmer og magtfikseret fitness lammer det talende jeg.
Den veldrejede romandebut udspiller sig over en enkelt dag i 1938. Noget så konkret som optagelsen af tidsregistreringer bliver i Broengs hænder til en lille perle, som vækker et konstant smil under læsningen.
Jørgen Leth skriver med smittende fascination om sine helte i bind nummer fire af sin selvbiografi, MINE HELTE, der er en kunstnersjæls vidtfavnende og mod-verden-rettede katalog over spændende personligheder.
33 er en smuk fortælling om kærlighed, logik og lungesygdom, men læseren drukner i snirklede forestillinger.
Harper Lee siger nigger og gør nar af religion og racisme – hvem sagde tidløs? Den pussenussede og dog spiddende klassiker fra 1960 er stadig lige klassisk.
Bue P. Peitersen har skrevet en sjældent selvudleverende, men kedeligt uvedkommende digtbog om sin stormende forelskelse i en kvinde, der tilfældigvis er sexarbejder.
Uglamourøst. Utakket. Utroligt. Som 24-årig havde Ellef Henry Rasmussen været fire år i krig og i fængsel i to. TROSKAB er historien om hvorfor.
Milan Kundera har skrevet endnu en roman, der handler om livets alting og ingenting - og alt det imellem. Det er især godt, når det er næsten ligegyldigt.