Christine Kærulvs debut Motherlode er en hårdtslående digtsamling, der portrætterer en 13-årig piges opvækst på en svinefarm i Midtjylland med en mor, der mest af alt minder om et minefelt. Tis i bukserne, plet på trøjen, uglet hår, ren eksistens eller forkerte øjne. Ja, alt kan i princippet være katalysator for Mors uproportionelle og pludselige verbale overfusninger, der konstant vælter ind over jeg’et og hendes lillebror. Det er derfor med god grund, at jeg’et flygter og forsvinder ind i årtusindeskiftes helt geniale computerspil The Sims.
Litteraturnu.dk har mødt Ina Munch Christensen til en samtale om køn, krop, tilpasning og autofiktion.
Marilynne Robinson skriver så englene synger, men der er gået for mange bibelcitater i den, og tonen bliver for frelst i trilogi-afslutningen fra Gilead.
Når den desperate kærlighed i sig selv er så inderlig, føles det unødvendigt at hylle den ind i et eventyr.
Forskellige skæbner, der mod alle odds sammenflettes på tværs af krigshærgede lande. Er det set før? Ja. Er det bedre end skiveskåret brød? Ja.
Kærligheden, den har de. Men alt det andet er noget vanskeligt noget. Personerne i Ingvild H. Rishøis tre noveller er fabelagtige stemmer fra Undernorge. Det skærer i hjertet uden at flyde over.
Monsieur Antipyrine lukrerer på sammenbruddet, udplyndrer kompromisløst formerne og inviterer til afdansningsbal i ruinerne. Hvorfor ikke?
Det er svært ikke at blive lidt fascineret af Line Toftsøs skiftevis sanselige og hverdagslige billedsprog. Men det er også svært for alvor at blive det.
Mara Lees roman river mig med, den river også en hel del staffage og overprydet floskelsprog med. FUTURE PERFECT er for meget og for styret og for ført. Men den er også en intrikat og forførende roman, der fortæller vigtigt om magtstrukturer og sprog
Otte af Espedals maskinskrevne sider udkommer nu som faksimile i A3-størrelse. Forlaget Virkelig leverer en solid gang værk-aura. Hvis man er ligeglad med den slags er der alligevel godt nyt: Espedal skriver stadig fremragende.
Efter STONER blev revet ned fra hylderne, 50 år efter dens udgivelse, udgives nu en tidligere roman af John Williams. Denne tidløse historie om det vilde vestens håbløse vidders effekt på en ung mands udvikling er bestemt værd at læse.
Maria Helleberg tegner 43 stærke portrætter af de kendte og glemte kvinder, der på hver deres måde fik indflydelse på verdenshistorien.
Irske Donal Ryans debutroman er et interessant samtidsdokument, der blander personlig tragedie og økonomisk kollaps. Men som romankunst er RUST desværre en tam affære.
Man bør gøre sig selv den tjeneste at læse Modianos romaner mere end en gang, for erindringer skal have tid til at sætte sig.
Børnebogsklassikeren fra 1970 er kommet i ny udgivelse. Et ekstra sidste kapitel understreger dens nyreligiøse flirten, men gør intet videre for historien.
Det kan være virkelig godt og virkelig kedeligt at være ALENE HJEMME. For bogens protagonist er det ikke spor godt. For læseren tangerer det til kedeligt og forceret.
NIELSINE er en virkelig god bog og en flot debut. Fantastisk tone, vanvittigt velskrevet, humoristisk og et vellykket portræt af en ung kvinde midt i en orkan af liv, rod og kærlighed.
Herligt uforståelige og bidende kritiske er Tóroddur Poulsens digte. Tag med på drømmetogt i elektrisk hestevogn.
Lene Asps lille digtbog snakker sort om sort. Det er frydefuld og frustrerende læsning.