Forsidens lyserøde kærlighedskrystal nærmest hvisker tilnærmende hypnoser til læseren mens den svæver foran en sort intethed. Lysten til at proppe den i munden, knuge den i hånden eller kigge væk sammenfiltres med titlen der hænger ovenover stenen; Den første lidenskab. Og gisp, lidenskab det får man i dette værk af Ida Marie Hede.
Når den desperate kærlighed i sig selv er så inderlig, føles det unødvendigt at hylle den ind i et eventyr.
Forskellige skæbner, der mod alle odds sammenflettes på tværs af krigshærgede lande. Er det set før? Ja. Er det bedre end skiveskåret brød? Ja.
Kærligheden, den har de. Men alt det andet er noget vanskeligt noget. Personerne i Ingvild H. Rishøis tre noveller er fabelagtige stemmer fra Undernorge. Det skærer i hjertet uden at flyde over.
Monsieur Antipyrine lukrerer på sammenbruddet, udplyndrer kompromisløst formerne og inviterer til afdansningsbal i ruinerne. Hvorfor ikke?
Det er svært ikke at blive lidt fascineret af Line Toftsøs skiftevis sanselige og hverdagslige billedsprog. Men det er også svært for alvor at blive det.
Mara Lees roman river mig med, den river også en hel del staffage og overprydet floskelsprog med. FUTURE PERFECT er for meget og for styret og for ført. Men den er også en intrikat og forførende roman, der fortæller vigtigt om magtstrukturer og sprog
Otte af Espedals maskinskrevne sider udkommer nu som faksimile i A3-størrelse. Forlaget Virkelig leverer en solid gang værk-aura. Hvis man er ligeglad med den slags er der alligevel godt nyt: Espedal skriver stadig fremragende.
Efter STONER blev revet ned fra hylderne, 50 år efter dens udgivelse, udgives nu en tidligere roman af John Williams. Denne tidløse historie om det vilde vestens håbløse vidders effekt på en ung mands udvikling er bestemt værd at læse.
Maria Helleberg tegner 43 stærke portrætter af de kendte og glemte kvinder, der på hver deres måde fik indflydelse på verdenshistorien.
Irske Donal Ryans debutroman er et interessant samtidsdokument, der blander personlig tragedie og økonomisk kollaps. Men som romankunst er RUST desværre en tam affære.
Man bør gøre sig selv den tjeneste at læse Modianos romaner mere end en gang, for erindringer skal have tid til at sætte sig.
Børnebogsklassikeren fra 1970 er kommet i ny udgivelse. Et ekstra sidste kapitel understreger dens nyreligiøse flirten, men gør intet videre for historien.
Det kan være virkelig godt og virkelig kedeligt at være ALENE HJEMME. For bogens protagonist er det ikke spor godt. For læseren tangerer det til kedeligt og forceret.
NIELSINE er en virkelig god bog og en flot debut. Fantastisk tone, vanvittigt velskrevet, humoristisk og et vellykket portræt af en ung kvinde midt i en orkan af liv, rod og kærlighed.
Herligt uforståelige og bidende kritiske er Tóroddur Poulsens digte. Tag med på drømmetogt i elektrisk hestevogn.
Lene Asps lille digtbog snakker sort om sort. Det er frydefuld og frustrerende læsning.
I Danmark dømmer vi ikke, vi er ikke paranoide. Vi er tolerante og fornuftige. Vi har styr på det. Eller har vi? Det sætter Kronstork og Forlaget Dramas ANTOLOGI 2008-2013 et stort og vigtigt spørgsmålstegn ved.
Kenneth Jensens nye bog byder på lakonisk realisme. Med uaromatisk og uromantisk arbejderetos lader TRAGEDIE PLUS TID os det vide; disse mennesker, deres liv og deres aktiviteter, findes.