Klapteksten afslører det: Litteraturen er et smykke. I al fald fortæller den, at forfatteren til ‘Hænderne formes som en skål og deri ligger jeg’, Emma Kruse Villumsen, er smykkehåndværker. Således kan læseoplevelsen af denne debutbog, hvor forelskelser (eller mangel på samme) på tværs af tid og sted er omdrejningspunktet, også føles som at åbne et smykkeskrin.
Finurlig postmoderne pixibogsleg med eventyrgenrens konventioner er delt i to. De absurde heksehistorier mangler sproglig sprælskhed, men de lesbiske eventyr om mænd står skarpt og skævt med vid og bid.
Bruno Schulz’ fortælling er rig på sceniske himmelskildringer, teksttaktile greb, flydende billeder og familieanekdoter. KOMETEN har et skær af science fiction og heksende trylleri.
Smuk nyoversættelse af en af Lev Tolstojs mest kendte kortromaner fra 1886. Tolstoj klæder her mennesket af, helt ind til benet, og det er bare godt.
Med Forlaget Vandkunsten i ryggen leverer billedkunstnerduoen Alec Due og Lene Stæhr et visuelt vidunderligt indblik i katolicismens mystiske mirakelkults forunderlige verden.
Adda Djørups nye bog chikanerer sine egne prosakarakterer med vanviddets gulliggrønne teaterlampe. Hendes personer er dog mest vedkommende i deres tyste, mest undselige øjeblikke.
Før sociale medier var opfundet, skrev Jennifer Egan en lidt rodet og ret skræmmende roman om dem.
Stine Pilgaards anden roman er et overordentlig morsomt og vanvittig velskrevet portræt af et fællesskab.
Paul Celans digte er nu samlet på dansk i et fint udvalg. Teksterne kryber sig ind under huden og bliver siddende. Hvis man altså tager sig tiden, de kræver.
Det spøger alle steder i Olga Ravns romandebut. Også i og mellem hendes fabulerende sætninger, som kommer til at spøge videre længe endnu hos denne læser. For det er stærk litteratur.
Robert Walser dyrker det ubetydelige og det undseelige i HELBLINGS HISTORIE, der med sine rørende og hysteriske småtekster er en glimrende introduktion til forfatterskabet.
Der lurer både noget morsomt og noget ganske opgivende i QUICK FOOD's små tekster om Ibens dagligdag i caféen i Bilka. Hindsgaul har skrevet en finurlig fin debut.
Larsen er stadig danmarksmester i poetisk umiddelbarhed. Digte der peger ud til kanten af sproget, og på deres helt egen måde emmer af sympati med menneskene, i al deres flintrende sårbarhed.
Det er 100 års stridighed og en alt for lang og blodig borgerkrig, der spejles i Nayomi Munaweeras debutroman. Det er smukt, skræmmende og vanvittig flot gennemarbejdet.
Judith Schalansky har skabt et enestående værk, der poetisk tårner sig op som ølandskabernes vindomsuste vulkantoppe.
Selfiebilleder og citatleg, elitær verdensdamedannelse og livsklog carpe diem på den fede boheme-måde. Suzanne med Z slipper godt fra at blæse og have mel i munden.
Nyoversættelse af 350 år gamle sonetter forsyner os med en luftbro til et både fremmedartet og intimt tekstunivers. Som litteraturhistorisk udgivelse fungerer WENERID endda som skandinavisk genopdagelsesprojekt.
Alt er ved det gamle hos Michel Houellebecq. Den vestlige civilisation er stadig ved at gå til i formålsløs forbrugerisme, glædesløs røvpuling og smagløse mikroovnsretter.
BECKOMBERGA – ODE TIL MIN FAMILIE er en berusende og sammensat roman om fugle, fly, fald, lys og mørke. Stridsberg skildrer det psykiatriske hospital Beckomberga følsomt og komplekst.