Kaninerne formerer sig i baghaven, og Allans far er stadig et røvhul. I sin tredje bog om Allan Jensen hiver Jepsen det store pasticheskyts frem for endnu engang at dvæle ved byen Gram.
Østrigeren Stefan Zweigs erindringsklassiker VERDEN AF I GÅR er et af de 20. århundredes store vidnesbyrd.
F.P. Jacs romaner er prosaiske drankerspring, platheder og blowjobs. Og sproget fejer det hele op og lader det lette i villakvarterernes stille morgenluft.
Mia Degners anden udgivelse er en ambitiøs, sprogspændt og alvorlig samling tekststykker. Forløbene peger på Holocausts patetiske efterklang, men rammer den visse steder også selv.
Da Mo Yan i 2012 modtog Nobelprisen i Litteratur, var den mest udbredte reaktion i Danmark: Og hvem er så lige Mo Yan? Det kan vi svare på nu, da HVIDLØGSBALLADERNE er blevet oversat til dansk.
I Georg Brandes’ biografi om Søren Kierkegaard fra 1877 støder den moderne naturalisme sammen med Kierkegaards kristelighed, hvilket skaber en indsigtsfuld biografi over både Brandes’ og Kierkegaards filosofi.
Dansklærernes våde drøm af en romanklassiker – komplet med symboltung skovsneppe og eksemplarisk upålidelig fortæller – genudgives med fint forord af Jens Albinus.
Shahrazād overgår sig selv i det hæsblæsende fjerde bind af TUSIND OG ÉN NAT.
Espedal skriver som en bokser og bokser som en forfatter i sine nye gamle bøger. De bedste steder er det knockoutende læsning, men til tider er der for meget sommerfugl og for lidt bi.
I SKJUL er sikkert guf, hvis man har forelsket sig i Slaughters helte fra Georgiaserien Will Trent og Sara Linton. For alle andre er der forsvindende lidt at komme efter i en krimi, som havde potentiale til mere.
I Katrine Marie Guldagers SAMLEDE NOVELLER blander teksterne sig i ét råb om livets bump og menneskets manglende evne til at bekæmpe dem. Det er rigtig godt. Og for meget.
Kinesisk-amerikanske Yiyun Lis mesterlige fortællinger er fulde af onkler og bedstemødre, hemmeligheder og sorg fra et Kina, der er splittet mellem fortid og fremtid.
Den nyeste bog til at behandle det stadig blødende samfundssår efter 22. juli 2011 gransker mange vigtige spørgsmål, men forfatterens eget svar fremstår tvivlsomt og utimet.
Kunsten skal være en naturlig del af menneskets hverdag! Sådan lød Kasper Heibergs idealistiske devise i 1960’erne. Ordene har runget lige siden, men er næppe blevet lettere at efterleve.
Forugh Farrokzhads digte er dybt poetiske, alvorlige og patosfyldte. Men de er for virkelige til at stivne i poesiblomster, og kanintropen har en rigtig kaninkrop.
Ingvild H. Rishøis noveller er smukke og skarpe analyser af barndommens og familiens svære følelser. Og de er nervepirrende som kriminalromaner…
Tredje bind af årtiets danske bogbegivenhed er en eklektisk samling af små lystige perversiteter, langstrakte poetry slams og kedelige moralske lignelser.
SUB ROSA er en enestående refleksion over muligheden af en intim erfaring med skriften. Med korrespondancen som model undersøger Thykier noget andet og mere end litteraturen kan tilbyde.