Anmeldelse af Ingrid Nymos ‘Den røde hane’ Den røde hane er af forlaget kategoriseret som en ”velfærdsthriller”. Begrebet er så helt igennem

Hvordan kan litteraturen gøre verden bedre? Der findes mange bud, men i Ask Katzeffs nyeste bog, Usynlige Verdener, udkommet på det utroligt

En rørende digtsamling der sætter tiden talt i årtusinder, universets galakser, vores lille planet med udsigt til solen og et enkelt ensomt

Efter at have brugt et par uger i USA sad jeg tilfældigvis med Camille Roy’s HONEY MINE (tidligere anmeldt heri), da jeg

I 1930 udkom amerikanske Emily Holmes Colemans roman Et gitter af sne. År forinden var Coleman indlagt på en psykiatrisk afdeling med

Kender du det, når man får en bog stukket i hånden og ikke er helt forberedt på indholdet? Som når din kammerat

Anmeldelse af Er døden ikke politisk? Gyldendal er på gaden med et nyt digtudvalg af Ivan Malinowski her op til jul. I

I Rebecca Makkais roman Boystown følger vi to parallelle fortællinger, der løber forskudt med 30 års mellemrum, men griber ind i hinanden

Konkhjertet giver udsagnet om at leve i pagt med naturen en helt ny radikal betydning – blandt andet ved at bryde med

Sådan får jeg lyst til at spørge i forbindelse med læsningen af Malte Tellerups fjerde værk: Mestrene. For i Tellerups forfatterskab indtil videre har landskaber, landbrug, natur og især jord spillet en central rolle. Nu har vi så bevæget os indenfor i håndboldhallernes svedige atmosfære. Dér hvor vindere og tabere skabes, og hvor jord er et fremmedelement.

For at tysse på kapitalismen må man skrige og synge fra bunden af et hav, selvom man egentlig ingen stemme har. Peter-Clement

Med Fremmede jeg kender placerer Claudia Durastanti sig som en utrolig stærk forfatterstemme, hvis kaotiske opvækst giver læseren en unik prisme til

Anmeldelse af Sidsel Ana Welden Gajardos ‘Du er min arv’ Omslagets lilla nuancer changerer forsigtigt rundt bag ørkenens golde træer, klippesten og

Love me tender er en roman fra 2020 af franske Constance Debré, der udkom på dansk i august 2023, i form af

Anmeldelse af Voksbarnet af Olga Ravn Olga Ravn udkommer endnu engang med en forbandet velskrevet roman. Voksbarnet lægger sig i forlængelse af

”[…] nogle gange vidste jeg ikke om himlen var borte, eller om den bare var bar”  Sådan lyder det hen mod slutningen

Jeg misser med øjnene mod strålernes refleksion på et skinnende hvidt papir. En forside i en nærmest spacy lyseblå brydes af bølger

”jeg gør oprør, sagde jeg til mig selv i morges” Sådan åbner Amina Elmi sin debutudgivelse Barbar [Tavshedens objekt]. Citatet står under