Anne Carson nærer ingen ærefrygt. Ingen idéer om geniets singularitet eller kunstværkets ukrænkelighed. Hele litteraturhistorien er frit lejde – her må man boltre sig som man vil. Tage gamle tekster op, lege, omforme, oversætte frit og videredigte. Hendes tekster står aldrig alene – de er altid i samtale med andre. Bag enhver stor forfatter står en anden stor forfatter. Og foran dem står ofte en meget dygtig oversætter.
Bjørn Rasmussen har skrevet en ung forældreløs bulimisk skuespillerindes dagbog. Hun kæmper efter eget udsagn mod en 'sværdhævdende normalitetshungrende optik', og den kamp er en sindssygt god roman.
Kaspar Colling Nielsen romandebuterer med en usædvanlig bog, der blander finanskrise, borgerkrig og talende dyr i en ildevarslende fremtidsvision om den vestlige verdens undergang.
Med den aktuelle fokus på flygtningestrømmen til Europa, virker Lone Aburas’ seneste roman med den demonstrative genrebetegnelse-som-titel, POLITISK ROMAN, ubehageligt relevant. Og hendes engagement sympatisk og rettidigt.
Ytringsfriheden bliver i hvert fald brugt – Jens-Martin Eriksen og Frederik Stjernfelt DE ANSTÆNDIGE
Ytringsfriheden bliver godt brugt i angrebene på 'de anstændige'. Men debatten er ovre, og DE ANSTÆNDIGE fremstår som de sidste liberale krampetrækninger i Muhammed-tegningernes tid.
Endelig er den prisbelønnede svenske forfatter udkommet på dansk. Og man kan godt forstå hvorfor. For romanen er dygtigt og nydeligt skrevet. Desværre er den lidt for nydelig.
Hvordan ville verden af i dag tage sig ud set fra Adolf Hitlers synsvinkel? Dette tankeeksperiment er grobunden for Vermes' bestsellerroman. Og Hitler er slet ikke uimponeret…
Digtene undersøger afstanden mellem det skete og det skrevne. De bliver fikserbilleder, der sætter sig i synet som mærker fra lys. De smitter.
Fantastisk oversættelse af italiensk, modernistisk klassiker går på jagt i verden med fintmasket sommerfuglenet.
Romanen om det menneskelige hærværk er blevet en del af den danske kulturforståelse. Whiskytågerne blander sig med jazzens toner og synger degenerationens forjættende sirenesang.
Den er stadig gal med hverdagen i Nikolaj Zeuthens temmelig udsyrede og anti-pæne tredje digtsamling. Digteren bliver bare ved og ved med at pisse i bukserne, og ingenting går op.
Fra sit dødsleje reflekterer Hasse over kærligheden, begæret, livet og døden og efterlader læseren med et læseligt brændemærke, idet han selv giver slip og overgiver sin krop til døden.
Franzen blander smukt fuglearter, Facebook og frihedslængsel med skeptiske tanker om Middelhavet og moderne teknologi. Det hele krydres med stimulerende begejstring for litteratur.
Livet er ikke for tøsedrenge. Det sander Aksel det efterår hans far forsvinder i druk og hans damefrisørmor flytter ind hos naboen.
Hvis man er til kloge bøger om begrænsningen og langsommelighedens lyksaligheder, og samtidig ikke er bange for genrehybrider, er Fredrik Sjöbergs lille bog en sand perle.
Krogsbølls hyggelige små lister ordner og uordner dyr, så man må se på dem med nye briller.
Caroline Albertine Minors debutroman fortæller punktvist og i episoder om Viktorias år, der bliver til flere. Det er en tæt og præcis skildring af vægtløshed og jagten på tyngde.
Endnu engang giver Khaled Hosseini et indblik i en række afghanske skæbner. Og endnu engang farer persongalleriet omkring, så der er risiko for at blive tabt undervejs.
Sol, sommer, vadehav og avantgardistisk lyd i Sønderho. Et tilbageblik på den lille Fanø Free Folk Festival som en weekend i august skabte rum mellem musik og litteratur.

