Det kan varmt anbefales at dykke ned i Schmidts hårdkogte univers af vold, fallerede strømere og korrupte embedsmænd. Det er ondt og gustent, men først og fremmest er det flot lavet.

Røverhistorier, pral og overdrivelser trives mildest talt fint på Roskilde Festival. Det er bare med at følge med så godt man kan.

Torsdag var godt nok den sidste dag på FORFATTERSKABET 2013. Alligevel var det den bedste – publikum fik endelig noget for pengene.

Hvor går litteraturen og ordene hen på Roskilde Festivalen, når warm-up dagene er slut, og Forfatterskabets scene er lukket og slukket? Som de sidste mange år lever den et skrøbeligt liv blandt musikken, som er - og selvfølgelig skal være - hovedattraktionen.

Som efterhånden vanligt punkt på Roskilde Festivalens litteratur-dagsordenen, finder vi igen i år begivenheden FORFATTER/FAN. Den går ligesom i fjor ud på, at en række kendte danske forfattere inviteres til at læse to tekster op på den kugleformede Dream city-domen dedikeret til litteraturen.

I et fjernt hjørne af campingområdet ligger Domen i Dream City. Med sine store sekskantede vinduer, gør den halvkugle-formede Dome et godt væsen af sig på Dyrskuepladsen. Mindre iøjnefaldende er Forfatterskabet, som navnet på Roskilde Festivalens litteraturniche i warm-up dagene hedder.

Flauberts klassiker er et udødeligt mesterværk, hvor fortælleren smukt balancerer og manipulerer læserens ambivalens overfor titelfiguren – og ikke går af vejen for også ætsende at grille resten af persongalleriet. Formidabelt velskrevet, stadig frisk og djævelsk morsom er det bare at tage for sig af de litterære lækkerier.

Per Petterson demonstrerer, at nordisk litteratur er andet og mere end bloddryppende krimier. JEG NÆGTER er en eminent mørk roman om venskab og tab, der er så god, at det gør ondt.

Berlins kalejdoskopiske kakofoni indsuges og udspys af Döblin i hans klassiske roman om alfonsen og forbryderen Franz Biberkopf.

Goethe-Instituttet og Forlaget Vandkunsten uddeler 10.000 gratiseksemplarer af deres udgivelse for at udbrede kendskabet til tysk litteratur. En sympatisk idé, som delvist fungerer.

Forfatteren til POPULÆRMUSIK FRA VITTULA har skrevet en katastroferoman. Hvis han havde halveret antallet af karakterer og metaforer, havde den sikkert været dobbelt så god.

Nicola er sindssyg, eller også er han ikke. Man er i tvivl, og dét er en stærk pointe i Ascanio Celestini tragikomiske samfundssatire DET SORTE FÅR.

I FORBANDELSEN formår Peter Tudvad at forene fiktion og virkelighed i en indsigtsfuld fortælling om tænkeren Kierkegaard og de indre konflikter, der lå til grund for hans forfatterskab.

Katarina Frostensons FLODTID er flydende Nilkraft og vandmagi; det er altings opløsning og dramatiske møde igen i digtflodens gurglende strømme. Her fosser sproget durk ud af jordens indre og rammer din rystende hverdag som flod!

Emmanuel Guibert er den poetiske tegnings mester. LitteraturNu har mødt den franske tegneserietegner i forbindelse med hans besøg på Copenhagen Comics til en snak om skønhed, tid og en helt særlig krigsveteran.

Samarbejdet mellem Emmanuel Guibert og Alan Ingram Cope har ført til et bevægende, overvældende og varmt mesterværk i tre dele, hvor tegninger og tekst er i perfekt syntese.

I HARZEN-SANGER holder både fugle og mennesker op med at synge. Charlotte Weitze har skrevet en symboltung roman, som alligevel glider (fjer)let ned.

Nok genrebetegnes TRE TRIN TIL HELVEDE ’roman’, men den kunne snildt kaldes en ode til fortællerens mormor. Eller en litterær synders bekendelser. For mormor er god, og litteratur ondskab. Kommer det til indholdet, er det derimod sprogperlernes skyld at fortællingen ikke blot er en tom muslingeskal.