Hvor dejligt ville det ikke være at leve i et samfund, hvor ydre skønhed og ungdommelighed ikke havde nogen betydning. Hvor produkter ikke blev markedsført på store billboards af letpåklædte unge kvinder med glat og smidig hud. Hvor det helt reelt kun er det indre, der tæller. Sådan en verden er det, Bevægelsen gerne vil skabe...
Der er megen kulørt rejsefeber og spidsfindige selvgarderinger i Jesper Bryggers debutdigte, men det er godt at gøre et ordfund som ’mundstykke’
Peter Adolphsens længe ventede miniroman ÅR 9 EFTER LOOPET er en ekvilibristisk mini-narrativ, men ikke uden også at være alvidende kæmpefortælling anno 2013.
Ford Madox Ford leverer med intrikate flashbacks et hjerteskærende drama mellem to ægtepar i DEN GODE SOLDAT fra 1915. Foruden at være forunderlig i sin fortællestil er den også et fabelagtigt portræt af lidenskab og etikette i det bedre borgerskab.
Nogle af de sværeste bøger at læse – og anmelde – er dem, der hverken er rigtig gode eller rigtig dårlige. Sådan har jeg det i hvert fald med denne prisbelønnede roman af Aminatta Fornas, der handler om venskaber og kærlighed i kølvandet på krigen i Sierra Leone.
Pentti Saarikoski ophøjer det jordnære og hiver det ophøjede ned på jorden. Bjerget er et dansegulv, og trillebøren beder til Gud. Med TIARNIA får vi et stykke verdenslyrik på dansk.
Det er ikke alle digtsamlinger, der ikke bare tåler at blive læst to gange i rap, men som næsten kræver det. Daniel Dalgaards debut opholder sig ved sprogets logiske fundamenter og indbyder til analytisk driftsudfoldelse.
ASKE er en dansk debut, som lægger to radikale benspænd ud for sig selv. Der snubles dog ikke over målstregen, og resultatet er en imponerende tegneserie om et slaveoprør på Haiti i 1700-tallet.
Inde i jorden er alting anderledes. Der er fyldt med bizarre væsener og mærkværdige lande i Holbergs berømte samfundsutopi, nyoversat af Peter Zeeberg på Forlaget Vandkunsten.
Journalisten Jens Nauntofte har malet et fængslende og lettilgængeligt portræt af Det Arabiske Forår og det politiske gedemarked, der nu udfylder tomrummet efter TYRANNERNES FALD.
Der er noget umuligt ved digtningen i digtsamlingen Ødelagt Rim, og det ved digtene godt, for det er det de handler om, mens de religiøst længes, profant farer vild og medrivende flyder over i spaltede billedstrømme.
'Sommetider kan det være nødvendigt for at undgå autografjægere.' Denne og andre fjollede informationer om elefanter kan du nu få i Dorte Karrebæk og Oscar K.’s lille grinebider af en billedbog LILLE HÅNDBOG FOR ELEFANTELSKERE.
I september måned 2012 var den dansk-norske forfatter Kim Leine inviteret som æresgæst til arrangementet VERDENSLITTERATUR PÅ MØN, hvor et par hundrede litteraturelskere årligt samles i en rødmalet skovpavillon midt i den danske bøgeskov for at fordybe sig i et forfatterskab og igennem samtaler med forfatteren at opleve verdenslitteraturen på tæt hold.
Drømmen om kærligheden, der som et metanarrativ overtager det lille meningsløse menneskeliv og tilfører det betydning, hund og børn er sejlivet. I Synnøve Søes Kærlighedsroman, der udkom på Valentinesdag, får de borgerlige klichéer en ny fair chance.
Llambías fortsætter dagbogsbogsbekendelsen i sonetform, hvor forrige års MONTE LEMA slap. Men forgængerens ansatser til tematisk strukturering, research og forsøg på at debattere seriøst er borte, og opløsningen mere radikal – der står alt og ingenting i de sonetter.
Den ukronede beatkonge måtte omskrive papirrullen om rejserne gennem Amerika fire gange, før et forlag accepterede den. Man forstår hvorfor.
Det kultiverede Europas sidste time – Lars Norén HÆVNARIE, TRIO TIL TIDENS OPHØR og FJERNE RYSTELSER
Ingen kan som Norén skildre opløsning og død i den ormstukne europæiske borgerlighed. Det beviser tre højspændte dramaer fra før årtusindeskiftet, oprindeligt udgivet på svensk i tre separate volumer, men nu samlet i en – ulykkeligvis ujævn – dansk oversættelse ved Mikkel Thykier.
Forfatterskabet er Rosinante&Co og Gyldendals forfatterscene på årets Roskilde Festival. Domen ligger lige ved siden af H94 og H100. Kom og mød:
Anne Carson har skrevet en smuk og klog elegi på sporet af en tabt bror. NOX er et poetisk gravskrift, som undersøger, hvad det vil sige at skrive historie, og den viser, hvor interessant en forfatter Carson er.

