2666 er en næsten latterligt ambitiøs roman, der kunne slå fejl på alle mulige måder. Men det gør den ikke. Citat Jeg
Pulitzerprisvindende roman om faderfigurer gennem tre generationer mister sig selv i overpoetiske stemningsbeskrivelser.
Åh ja, den gode gamle afsender og modtager. Hvor stor en betydning bør de to størrelser have, og i hvor høj udstrækning formår en tekst rettet mod sig selv at påvirke sin læser? I FORFATTERSKOLENS AFGANGSANTOLOGI strækker de bedste tekster sig udover deres egne grænser og afdækker et isbjergsindhold, der kun lige rager op af skriftens hav.
Dette års vinder af Nordisk Råds Litteraturpris er en lavmælt og rystende fortælling om tavshed og kærlighed.
Lars Movins samling af Jørgen Leths avis-skriverier fra 1960’erne er en fin præsentation af den unge spørge-Jørgen på vej frem i verden, et godt tidsbillede – og en noget ujævn læseoplevelse.
Lone Hørslev indfanger et kvælende mørke med en leende vigør i LA’OS.
Karaktererne i Naja Marie Aidts debut som romanforfatter kalder situationen for absurd. Det er heller ikke helt ved siden af, dog kunne man have ønsket sig noget mere substans, så STEN SAKS PAPIR ikke virkede ligeså lemfældig som resultatet af legen med samme navn.
En skolelærer af den gamle skoles tanker om liv og didaktik bliver på forunderlig vis til en smuk fiktion om konsekvenserne af følelseskulde og en virkelighedsfjern verdensanskuelse.
I litteraturen om Afrika er TINTIN I CONGO kommet til at stå som glanskeksemplet på imperialistisk kunst. Men faktisk er den oprindelige version af historien mere kritisk over for den belgiske kolonimagt end de senere politisk korrekte versioner. Nu er albummet kommet på dansk i en flot retroudgave.
I 1928 fejrede Dagbladet Politiken 100-året for den franske forfatter Jules Vernes fødsel med en konkurrence om en rejse rundt om jorden. Den 15-årige Palle Huldt vandt rejsen og skrev efterfølgende en eventyrlig rejsedagbog.
Pia Juul skriver bedre med løs hånd end med fast, men i begge tilfælde bedre end de fleste.
I KORSTOGENE koges to århundredes blodig kamp om magt, rigdom og religion ned til et enkelt bind uden at gå på kompromis med drama og detaljer. Den er ikke for sarte sjæle, men kors i røven hvor er den underholdende!
Patrick deWitts underholdende pastiche over westerngenren går over stok og sten. I en sådan grad, at det til tider bliver tandløst, men så kommer der guldfeber og Gearløs-opfindere ind i billedet.
John Irvings trettende roman er en stærk biografi om en biseksuel mands rejse, fra teenager til gammel mand, med alle de velkendte Irving-temaer i spil: sex, brydning og Vermont.
Italo Calvinos historier om den enfoldige og filosofiske hr. Palomar er en poetisk perle af begavet undren.
Richard Millet har skabt skandale i Frankrig med to pamfletter, som indirekte og direkte beundrer Anders Breiviks håndtering af multikulturalismen og hans såkaldte ’skrift med maskingevær’.
Den amerikanske forfatter Joan Didion har skrevet endnu en fortælling om sorg, der som forgængeren, ET ÅR MED MAGISK TÆNKNING, omhandler datterens død.
Hvad er det, der har gjort Holocaust til en urørlig myte – en forsimplet fortælling om de gode mod de onde? Hvad er det for en lammelse, der holder os fra at betragte de implicerede som ægte, komplekse mennesker og ikke bare ofrer eller bødler? Amerikanskfødte Ida Hattemer-Higgins debuterer med en roman, der vil rokke ved mytologien og nuancere kendsgerningerne, men den finder aldrig ud af hvordan.