Rosenkildes klare styrke ligger i, at man som læser overhovedet gider læse videre. Sproget er velkonstrueret og flyder naturligt, og en fortællemæssig masochistisk glæde over at lade den ene figur efter den anden henrette er underholdende, men i længden også både dybt forudsigelig og lettere betydningsløs.

Det er ikke så meget skænderierne. Det er mere den måde, han ser på mig på. Eller ikke ser på mig på. Der er ikke længere begær i hans blik. Og det er, som om han ikke længere leder efter noget. Bare ser. Ikke længere orker at være optaget af mine problemstillinger. Det forstår jeg godt. Det gør jeg heller ikke. Måske kan man bare beslutte sig for at blive et bedre menneske.

Islændingene opruster. Især de vrede unge mænd synes enige om, at Island i fremtiden skal være kendt for andet end finanskrak på stribe og Iceland Air. Sæt Jóhann Jóhannsson på anlægget og dyk ned i en usædvanlig læseoplevelse.

Imponerende akademisk wetdream gyser fra Frankrigs intellektuelle krimi-konge med Freud, Sokrates and all that jazz.

Hvis man spejler et billede af en heilende arm, ligner det en fugl. En ikonisk gestus forvandles med et enkelt klip til et nyt billede, en flyvende fugl med vinger, frihed, jeg skal komme efter dig. Eva Tind Kristensen tager i sin nye digtsamling EVA + ADOLF seriøse tabuer under munter behandling.

Der leges med læserens nerver i Franck Thilliez’ thriller, som indeholder både døde dyr, psykopater og huddukker. Bogen efterlader et par løse ender, men det er heldigvis ikke nok til at ryste det overordnede billede af en stilsikker og spændende fransk krimi.

Gennem en række prominente amerikanske kunstneres værker skildrer Devika Sharma fængslets betydning i den amerikanske kultur i dag. Det er ikke noget nemt emne at holde styr på, men hun gør et glimrende forsøg.

Så er årets Roskilde Festival skudt i gang. Eller det vil sige, de dage, hvor musikken endnu ikke er begyndt, men hvor der ikke desto mindre er en hoben af mennesker, som skal plejes, brødfødes (flydende føde accepteres) og underholdes, er skudt i gang. Warm-up-dagene, har Roskilde festival døbt disse dage, og i samme kække jargon fortæller de os i programmet, at der her bydes på ’more than music’.

Det syvende bind i Läckbergs krimiserie byder på et mystisk mord og en spøgelsesbefængt ø, men både mord og spøgelser drukner i ligegyldige hverdagsobservationer og kaffepauser.

Avantgardeforlaget Bebop udgiver gamle, surrealistiske digte, som er svære at forelske sig i med nye øjne. Desværre har jeg ikke andre.

Debutanten Kasper Syhlers Patterson-karakter er voldsomt irriterende, men også meget underholdende. Romanen om ham som helhed er mindre underholdende og en smule irriterende.

Franske Guène har med sin anden roman leveret endnu et skarpt indspark i indvandrerdebatten. Skildringen af den fransk/algeriske Ahléme er både sjov, hård og nu tilgængelig på dansk.

Sørgmunter norsk debutroman handler mest om døden og ensomheden. Sådan er det bare.

Den franske Goncourt-vinder fra 2009 er en tung affære, som ikke belønner sin læser med det helt store. Kilometerlange sætninger dybstegt i patos gør NDiayes prosa vanskelig at komme igennem og forplumrer budskabet i romanens tre fortællinger.

Dy Plambeck zapper sømløst mellem nu og da og her og der i hendes nye roman GUDFAR, der stiller gode spørgsmål til (mænds plads i) familiære tilhørsforhold og kommer med et par fesne svar.

Baby’s In Black er titlen på den sang, The Beatles i 1964 skrev til den tyske fotograf Astrid Kirchher, der mistede sin kæreste Stuart Sutcliffe i en alder af 21. Det er også titlen på den nye graphic novel fra tyske Arne Belstorff, som giver et mesterligt og fascinerende indblik i deres kærlighedsaffære til de vilde toner af upcomming Beatles og Hamburgs hipstermiljø i 1960’erne.

Sveriges bedst kendte kriminolog Leif GW Persson er aktuel med en ny krimi med en gammel kending fra tidligere bøger, politimanden Lars Martin Johansson. En vellykket og gammelgnaven krimi om retsfølelse, pensionsalder og blodpropper er nu på gaden.