Femikrimi på vildspor. Skruer man nutidens feminisme og usolidariske politiske dagsorden op til et godt stykke over støjgrænsen, lander man i det utiltalende fremtidssamfund, SKØNVIRKE har valgt som kulisse for sin historie
Om selvfremstillingen som litterær erindringsstrategi i Den som blinker er bange for døden og En fortælling om kærlighed og mørke.
Nicolaj Stochholms nye digte er vildt svære, vildt paradoksale, vildt skræmmende, vildt gode og til sidst vildt vilde. Odefabrikanten er hans nye pseudonym, tror jeg, eller også betyder det noget andet.
100 døde forfattere roterer livligt i deres grave, efter at to poeter har taget præfikset i ordet post-kort lidt for bogstaveligt.
Daniel Glattauers internationalt storsælgende mailroman GOD MOD NORDENVIND er nu oversat til dansk. Den tager form efter et medie så moderne som e-mailen, men det gør den nu hverken original eller vedkommende.
I velkendt nedtonet realisme har Helle Helle denne gang forsigtigt taget fat på at skrive sin egen historie. Det er der sådan set ikke kommet noget nyt ud af, udover forfatterskabets første forekomst af en Irma.
Ulækre favntag med Chicagos kødindustri i starten af 1900-tallet. Historien om emigrantarbejderen Jurgis og de onde kapitalistiske slagterier fortælles uden de store nuancer, men med et væld af detaljer og en ligefremhed, der river læseren med på trods.
Norsk-svenske Beate Grimsrud har med sin prisvindende EN DÅRE FRI givet stemme(r) til de mennesker, der lever på kanten af normaliteten og samfundets normer. På betagende vis lukker hun læseren ind i et kreativt og destruktivt univers befolket af besættende stemmer og stor skønhed.
Julia Butschkow har skrevet tretten noveller om alt det, der gemmer sig under overfladen hos en række helt almindelige danskere. Det er kvalificeret men også lige lovlig tydeligt udført.
Digteren Asger Schnack og fotografen Lars Gundersen har spenderet en dag i Viborg. Det har affødt nogle fotografier af byen og nogle digte om alt muligt. Alt andet end Viborg fristes man til at sige. Digtene mangler desværre en anelse, og billederne mangler sådan cirka alt.
Realismen og ordene agerer sandhedsvidner, når Lovecraft præsenterer gyser om frygten for det fremmede.
Den luksuriøse udgivelse af franskmanden Tardis serie om den bistre føljetonforfatterinde går fra det fornøjelige til det forfærdelige.
Thomas Hvid Kromann og hans nye roman SAKSEHÅND hylder og håner i én og samme bevægelse den VIRKELIGT smalle litteraturs pionerer.
Tidsskriftets temanummer om lyde burde skrue ned for lixtallet og de akademiske ambitioner, men ellers er læsningen en oplysende og varieret fornøjelse.
Forfærdende vidnesbyrd fra en 14-årig Holocaust-overlever. Novacs optegnelser fra de nazistiske kz-lejre dirrer af puls, og man er på intet tidspunkt i tvivl om, at man sidder med et liv i sine hænder.
Med en veltrimmet og olieindsmurt prosamuskel knockouter Lone Hørslev al mulig tvivl hos læseren: Hendes nye roman SORG OG CAMPING er god.
Kan man rejse af sted uden mål og tage tilbage uden at have været nogen steder? Becketts tidlige vandreroman er en potent øvelse i eksistentielle flikflaks og krumspring på stedet.
I umiskendelig eventyrstil tager Charlotte Weitze i sin nye novellesamling villakvarteret som sådan under sin kyndige behandling. Bag den hvide overflade gemmer der sig - ikke overraskende - mærkelige hemmeligheder, skjulte passioner og et dyreliv ude af (symbolsk) kontrol.