”At eksistere er at drikke sig selv uden at være tørstig”. Sådan lyder en af mine yndlings-oneliners fra franske Annie Ernaux’ mesterværk Årene (2008). At dramatisere Årene er at kaste sig ud i en næsten umulig opgave: At fortolke en ny(kult)klassiker.
Kan man sende litteraturanmeldere på country-festival? LitteraturNu har gjort forsøget, og dækker denne weekend Vega’s nye festivalsatsning CPH Americana. Første og anden
Kan man sende litteraturanmeldere på country-festival? LitteraturNu har gjort forsøget, og dækker denne weekend Vega’s nye festivalsatsning CPH Americana. Første del af
Kan man sende litteratur-anmeldere på country-festival? LitteraturNu har forsøgt, og dækker i denne uge Vega’s nye festivalsatsning, CPH Americana. Det står efterhånden
Litteraturanmeldelse af Jonas Wedel-Brandt Den sidste uge har jeg gået med en lille melankoli i brystet. Af den gode slags, som gør
Det tilbagetrukne nærværs kompromisløshed – anmeldelse af Alt dette kunne du få af Josefine Klougart
Josefine Klougarts nye roman Alt dette kunne du få er en roman om familie, generationer, landskaber, klasse, skrift, ensomhed, moderskab, natur, død
LitteraturNu arbejder med at udbrede det danske kendskab til nordatlantisk litteratur. Denne anmeldelse er originalt udgivet på færøsk. Oversættelserne af uddrag er
Det er på en måde et naivt spørgsmål jeg sidder inde med: hvornår er noget litteratur? Hvori ligger den forskel der får en sætning til at løfte sig ud af det forudsigelige og sende sproget ind i et andet register?
I en skov på en ø i en sø gik Rasmus Daugbjerg ofte ture, da han var elev på forfatterskolen Biskops-Arnö i
De her bøger er redaktionens ‘lost loves’. Det er bøger vi fantaserer om at stjæle fra biblioteket eller fra gode kammeraters mere heldige bogreoler. De er sindssygt godt skrevet, men umulige at få fat i. Bøgerne slides op eller også har de et hemmeligt liv, hvor de andægtigt overleveres fra læser til læser, i hvert fald ses de aldrig eller uhyre sjældent på det antikvariske marked. Genoptryk dem! er vores bøn.
Det er tid til at føle gennem litteraturen igen, det er okay, siger jeg til mig selv. At søge tilbage til de
Det er ikke Nabokovs projekt at svælge i smertefulde følelser. Det er der andre der gør og gør godt. Men kun Nabokov skriver så veloplagte værker, på een gang tempofyldte og detaljemættede, menneskekloge og usentimentale.
Susanna Clarkes brugte 16 år på at skrive en opfølger til sin magiske debut. Det blev til Piranesi, en allegorisk thriller-fantasi om et uendeligt hus med lige lovligt kryptiske smuthuller. Oskar Sjøgren og Johanne Sorgenfri diskuterer bogen med lige dele beundring og skuffelse.
Johanne Lykke Holms kortroman NATTEN FØR DENNE DAG er højpolerede dagbogsfragmenter fra en teenagers dramatiske sind. Man træder beundrende ind i bogens stemningsfulde rum, ser sig omkring, men føler sig ikke nødvendigvis forpligtet til at læse færdig.
Anastasia Ladefoged Larn har besøgt oversætterduoen Lilian Munk Rösing og Birte Dahlgreen til en snak om sprogets intimitet og Beauvoirs moderskabsbegreb Klokken
Der står to flyttekasser med mit navn på hjemme i Charlotte Strandgaards stue. Mit navn står med rødt på den ene, sort
Heksen er død. Hendes krop rådner i kanalen. Ansigtet vender op mod himlen, og et stivnet smil har fæstnet sig på hendes
Den dansk-norske kritiker Susanne Christensens nye essay, Leonoras Rejse, er et lille værk med en urolig puls. Essayet stræber efter at rejse
Sådan som det er at kigge sig omkring i et sart mælket og velbelyst museum, forsøge at nærme sig et nænsomt plejet