Hvad skriver man om en bog, der intet har sagt én?
Selvom Tidsskrift for litteratur, DEN BLÅ PORT, for en del numre siden skiftede forlag (Athene for Arena), er linjen stadig godt nyt og forsmag på det, der snart kommer alligevel.
På DOMINOs bagside bliver der ikke lagt skjul på romanens omdrejningspunkter; ægteskab, utroskab, bedrag og længsel. De ord kan sagtens blive til stor kunst, som hos Tolstoj, Bergman eller Leonard Cohen. Det er desværre ikke tilfældet her.
Gyldendals nye danske litteraturhistorie er formidlingskunst af højeste klasse og omskriver desuden dele af den tidlige danske litteraturhistorie.
Daniel Kehlman fik i 2005 et velfortjent internationalt gennembrud med romanen OPMÅLINGEN AF VERDEN. Nu er han igen snart bogaktuel i Danmark, og vi mødte ham til en snak om den pludselige succes, de misforståelser, det kan fremkalde og om, hvorfor Simpsons og Sydamerika betyder mere for ham end Günter Grass.
Flot-bog-med-mange-billeder mætter næppe et kræsent kunstpublikum. Bermans kunstfaglige luftfrikadelle fungerer dog fint som smagsprøve på, hvordan dansk kunst ser ud gennem ærkeamerikanske briller.
Årstidernes gang og barndom i 1970'erne indfanges af en af dansk lyriks skarpeste og skønneste stemmer.
Mester gør øvelse. Helle Helles nye roman transformerer anæmisk formeksperiment til taktil psykologisk realisme.
Portugals forfatter (for er der nogensinde andre, der bliver oversat?) José Saramago har skrevet en grandios lille skarpladt roman med samfundssatire og eksistentialisme i skøn forening. Læs den!
Auster skuffer i tandløs gammelmandsfortælling om krig, kærlighed og amerikansk identitet.
Finske Kari Hotakainens nye roman er en latter- og angstprovokerende elegi over pornoens magt.
Skæbnen er grum, men sjov i anden bog fra forfatterskolens svar på X-Factor-Martin. TEXAS ROSE’ handler om familien Larsen plus det løse, og navnet er Plambeck, Dy Plambeck.
Nu er der mulighed for at fordybe sig i, hvad der gemmer sig bag myten Jesus. I denne analytiske biografi gøres der
Når det kommer til at sætte ord på længslens væsen, er der ingen hertillands, der når op på siden af J.P. Jacobsen. Hans sproglige formåen nærmer sig det guddommelige.
Connie Hedegaard og Borgens Forlag flankerer ny digtantologi, der vil mere end blot være digtantologi. Den vil ændre verden.
Romanklassikeren om en beskyttet og velhavende piges møde med mændenes – især sine egne mænds – seksualitet, underholder stadig. Det kan enkelte klumper i handlingssovsen ikke ændre på.
Det er dybt mærkværdigt, at dette hovedværk i britisk litteratur ikke har været tilgængeligt på dansk før. Men bedre sent end aldrig, og Christiane Rohdes oversættelse er i den grad ventetiden værd.
Mit nye idol, CEPOS-direktøren Martin Ågerup, er ihærdigheden selv. Med beundringsværdig stædighed helmer han aldrig, når det gælder om at geninstallere liberale læresætninger som helt legitime.