Perlepost – Sir Arthur Conan Doyle DE FIRES TEGN
Den anden bog i genudgivelsen af Sherlock Holmes samlede bedrifter bringer læseren fra Baker Street over Indien og den eksotiske øgruppe Andamanerne til en dramatisk bådjagt på Themsen. Holmes syn på det fremmede er ikke altid politisk korrekt, men det ændrer ikke på, at Doyles excentriske kokainmisbruger er en af kriminallitteraturens absolut bedste detektiver.
Citat
Han tog sit forstørrelsesglas og et målebånd frem og begyndte hastigt at kravle rundt i værelset på alle fire, idet han målte, sammenlignede og undersøgte. Han havde sin lange, smalle næse næsten helt nede ved gulvbrædderne, og hans skarpe, dybtliggende fugleøjne funklede. Så hurtig, lydløs og snigende var han i sine bevægelser, som en trænet blodhund, der fandt et spor, at jeg ikke kunne undgå at tænke på, hvilken frygtelig forbryder han kunne være blevet, hvis han havde valgt at bruge sin energi og skarpsindighed til at bryde loven i stedet for til at håndhæve den.
DE FIRES TEGN er det andet bind i forlaget Rosenkilde & Bahnhofs genudgivelse af Sir Arthur Conan Doyles komplette samling Sherlock Holmes. Romanen begynder med, at Dr. Watson observerer sin gode ven, den piberygende privatdetektiv, tilføre endnu et stikmærke til sin underarm. Doktoren, der – grundet sit arbejde som Holmes’ biografist – også er historiens fortæller, er dybt bekymret for ham. Han ved, at når Holmes hjerne ikke er beskæftiget med at løse komplicerede kriminalgåder, synker han hen i misbrug. Heldigvis går der ikke længe, før en besynderlig skattejagt sender de to på eventyr.
Baker Street får besøg af Miss Morstan, hvis far ti år forinden var forsvundet sporløst, netop som han var kommet til London på orlov fra sin tjeneste som officer i Indien. Mortan tror ikke længere på, at faren lever, men de sidste seks år har hun årligt modtaget en papæske med en smuk og værdifuld perle. Dette, samt et besynderligt brev og et kort med påskriften ’De fires tegn – Jonathan Small, Mahomet Singh, Abdullah Khan, Dost Akbar’ – motiverer hende til at opsøge Sherlock Holmes, der straks finder de usædvanlige begivenheder interessante og indvilger i at hjælpe.
Sven Ranild har, ligesom i genudgivelsens første bind ET STUDIE I RØDT, forfattet forordet. Det lykkes ham at undgå at gentage sig selv unødvendigt. Ranild er præcis og meget pædagogisk i sin introduktion, og til hans ære skal nævnes, at han ikke er større fan, end at han glædeligt kritiserer Doyle for at være klichéfuld, når han i romanens afsluttende sløjfe på romantisk vis lader Dr. Watson fri til historiens heltinde, den smukke Miss Morstan.
Ligeledes bør udgivelsens kritik af datidens fordomme, blandt andet af Andamanernes indfødte, fremhæves. Ranild skriver i forordet:
– Fra et geografisk leksikon læser Holmes en beskrivelse af andamanerne højt, der portrætterer dem som ubeskriveligt hæslige og mordlystne. En grov og usandfærdig fremstilling af de små øboere.
DE FIRES TEGN var et bestillingsarbejde, en opgave dikteret af den amerikanske redaktør Joseph Stoddart, der ved sin befaling berigede verdenslitteraturen med den anden roman om Sherlock Holmes og i samme ombæring Oscar Wildes THE PICTURE OF DORIAN GREY. Det kan man kun takke ham for, for selvom beskrivelsen af den andamanske mand Tongo og hans folk er både misforstået og diskriminerende – og i et postkolonialistisk lys afspejler et kulturimperalistisk snævertsyn – er partnerskabet mellem den tålmodige og hjælpsomme Watson og den ivrige særling Holmes ikonisk. Litteraturhistorien ville have været fattigere uden dette venskab.
