Pikmand – Nick Cave BUNNY MUNROS DØD


Den australske mørkemand har skrevet en morsom roman fuld af fisse og dødsdruk. Det bliver lidt for meget i længden.

Citat

Grupper af saksebenede skoletingester med piercede navler, logobærende joggepiger, lykkelige hundeluftere, par der rent faktisk kopulerer på sommerplænernes græs, strandede, maveliggende piger, fisse ved fisse, under erotisk formede kumulusskyer, fucking læssevis af piger som er helt parate – store piger, små piger, sorte piger, hvide piger, unge piger, gamle piger, giv-mig-et-minut-så-skal-jeg-finde-din-skønhedsplet-piger, lækre enlige mødre, strålende dejlige bryster på nyvoksede bikini-babes, småstensgraverede bagdele på kvinder der lige har rejst sig fra stranden – det er fandme fucking fantastisk, mand, tænker Bunny.

Bunny Munro er en vild starut, der vælter sig i druk & damer i en grad, så der er dystre tømmermænd og stædige stiverter på snart sagt hver en side i BUNNY MUNROS DØD. Ja, undervejs viser Bunny sig at være et så formidabelt dumt svin af en frådende fissefænger, at man må korse sig. Han har en sorgfuld kone og en god søn, Bunny Jr. på ni år, men da konen hænger sig, er hans umiddelbare reaktion lysten ved at konstatere, hvor smukke den dødsstivnede kvindes bryster er. Og da Bunny Jr. er nyfødt, og Bunny har udtalt sine første, faderlige ord til ham – ’Du ligner noget der er kørt igennem kødhakkeren … Du ligner en bavianrøv’ – er hans næste handling at gå ud i køkkenet og gramse på konens bedste venindes bløde baller.

Bunnys titaniske begær fører til mange sjove hændelser, men gradvist bliver begæret en fjende for ham. Som den kanin, han er, kan han simpelthen ikke stoppe med at kneppe. Begæret styrer ham i en grad, så han bliver drevet i desperation, når han (halvhjertet) forsøger at kontrollere det. For det er mere end almindelig svært for Bunny, der med pomadiseret krølle i panden, farvel-mødom-smilehuller og tigerstribede underbukser udøver en magnetisk tiltrækning på kvinder. Og hvis det ikke er nok, kan man jo altid bedøve dem.

Han er paradoksalt nok en mand med charme i al sin megalomane, storblærende selvforherligelse, men han er også komplet hensyns- og skruppelløs. I Caves univers er det derfor helt naturligt, at dommens dag er på vej. Undergangen varsles af fugleinfluenza, orkaner, massemord, dræbervirus og Den Hornede Morder – en galning med horn i panden og trefork i hånden, som drager dræbende gennem England og langsomt nærmer sig området omkring Brighton, hvor Bunny kører rundt i sin gule Punto og sælger lotion og cremer til liderlige kvinder. På passagersædet sidder Bunny Jr., som på én gang beundrer sin far uden forbehold og samtidig rummer kvaliteterne til at blive et værdigt menneske. Hér, i forholdet mellem far og søn, rummer romanen en smule tiltrængt alvor.

BUNNY MUNROS DØD er sjov i fremstillingen af Overliderbuksens groteske liv, men man bliver efterhånden træt af de evindelige glatbarberede fisser og hudløst erigerede pikke. Dog bliver Bunny gennem romanen stadig mere desperat, manisk, paranoid og opløst, og det klæder sproget, som i starten virker en smule konstrueret og søgt – som om Cave virkelig ønsker at skrive godt. Det gør han faktisk, skriver godt, især i romanens sidste tredjedel, hvor tempoet er højt, og verden bryder sammen omkring Bunny.

BUNNY MUNROS DØD er underholdende nok så længe det varer, men den vil næppe blive længe i tankerne. Dertil er den simpelthen for banal og uvæsentlig. Som sanger og sangskriver har Nick Cave sammen med The Bad Seeds udgivet en lang række album, hvoraf i hvert fald en håndfuld er rene mesterværker. Køb dem, før du køber BUNNY MUNROS DØD.

Skrevet af Martin Baake-Hansen

Martin skriver ph.d. om nostalgi i romaner af Joseph Roth, Sándor Márai, Imre Kertész og Herta Müller. Anmelder desuden ved tidsskriftet Standart.

Skriv kommentar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *