Plakaten der ville ændre verden – Line Hjorth Christensen PLAKATBEVÆGELSEN. EN BRITISK DESIGNFRONT I MELLEMKRIGSÅRENE
Ad uforudsete ruter og med lup og pipette samler Line Hjorth Christensen dråberne af den britiske bevægelse, der i mellemkrigstiden ville forandre verden med plakater.
Citat
Moderne virksomheder som London Underground og Shell hyrede plakatens pionerer, profesionaliserede faget grafisk design og lagde kimen til nye markedsføringsmetoder. Sammen med museer, forlag og gallerier blev de mæcener for en brugsgrafisk modernisme, der styrkede plakaten i krydsfeltet mellem kunst og reklame, tradition og fornyelse, by og museum
Der er sandsynligvis ikke mange, der kender den, Plakatbevægelsen. For den har aldrig eksisteret som begrebsliggjort fænomen. Bevægelsen var en mentalitet, en variation af modernismen, og en særlig måde at sammentænke kunst og samfund, design og reklame på. Den udgjorde ikke en lukket kreds, men spredte sig, ubestemmelig og luftig som en sky, ud over det britiske kontinent i årene mellem de to verdenskrige. I PLAKATBEVÆGELSEN har Line Hjorth Christensen samlet dråberne og (gen)skabt konturerne på den mangfoldige og meget visionære sky, der nu defineres som ‘Plakatbevægelsen’.
PLAKATBEVÆGELSEN udmærker sig ved sin insisteren på at lade æstetiske og politiske formål gå hånd i hånd med kommercielle interesser. Målet var at udbrede befolkningens interesse for kunst og design og samtidig sælge et produkt. Store virksomheder som Shell og London Underground hyrede nogle af tidens mest markante kunstnere og dygtigste designere til at gøre reklame for deres virksomhed gennem en målrettet plakatindsats. Kort og godt en win-win-situation for både kunstnere, købere og kapitalister.
I modsætning til en meget restriktiv dansk lovgivning, gjorde politikken i Storbritannien det muligt for plakaterne at indtage Londons gader og undergrundsystemer i stor stil. Der var fælles konsensus i hele det britiske samfund om, at reklameplakaten med sit kollektive appel, overraskende, humoristiske og vitale formsprog på en gang kunne sætte gang i briternes privatforbrug og åbne befolkningens øjne for kunstens potentialer. Reklameplakaten var meget mere end bare reklame! Den var, som Line Hjorth Christensen skriver, et dannelsesprojekt, der potentielt kunne forandre samfundet til det bedre.
Det lyder næsten for godt til at være sandt. En stor samhørighed af kunstnere, designere, politiker og kommercielle virksomheder, der i en fælles trang til visuel fornyelse og drevet af et pludseligt socialt engagement troede fuldt og fast på, at kunst og design kunne bidrage til at udvikle det britiske samfund både æstetisk og kommercielt.
Det er en god historie og bliver kun bedre af at blive betragtet i tilpas historisk afstand. For som Line Hjorth Christensen skriver, så var der tale en bevægelse, ‘der i 1928 mere eller mindre må have givet sig selv, men som for en eftertid kalder på en nærmere forklaring’.
Og forklaringen kommer i PLAKATBEVÆGELSEN. Ikke som et belærende, kronologisk beskrivende vidnesbyrd, men som detektiviske og yderst medrivende nedslag i nogle af de fænomener og begivenheder, som har været med til at tegne silhuetten af Plakatbevægelsen.
Udover at bogen er godt skrevet, er den kendetegnet ved en opløftende uforudsigelig struktur og mange spændende pointer og betragtninger, der gør den ‘let’ at komme igennem, trods sit store omfang. De mange skønne illustrationer gør blot læseoplevelsen endnu bedre.
Politiske, kunstneriske og samfundsmæssige tendenser bliver berørt og knyttes elegant til den måde, hvorpå reklameplakaten blev produceret og modtaget. Det kunne have været interessant at få et kritisk perspektiv på bevægelsens visioner som kontrast til det lidt eventyrlige og idealistiske billede, som forfatteren tegner. Var bevægelsens aktører virkelig enige i, at kunst og reklame var skabt til at gå hånd i hånd? Var det ikke lidt for optimistisk at tro, at reklameplakaten kunne ændre noget som helst? Opstod der ikke uenigheder og kontroverser mellem kunstnere og forretningsfolk?
Spørgsmålene er relevante, men Line Hjorth Christensens projekt er et andet. Og med sit positive portræt af Plakatbevægelsen ender forfatteren med at stille et spørgsmål, der nok er mere relevant . Nemlig spørgsmålet om hvor vidt vi i dag gør tilstrækkeligt for at mobilisere en offentlig bevidsthed om kunstens demokratiske potentialer.
I lyset af Line Hjorth Christensens forførende fortælling om Plakatbevægelsen virker nutidens glatte og glamourøse reklameplakater både kedelige, banale og uendeligt langt fra mellemkrigstidens farverige kunstreklamer. Forhåbentligt vil PLAKATBEVÆGELSEN træde frem som forbillede og inspiration for nutidens reklamemagere. Hvis ikke, er det stadig en god historie!
1 kommentar