Pletskud – J. M. Coetzee LANGSOM MAND


En etbenet mand, en kroatisk familie og en påtrængende forfatterinde. Mere behøver man ikke for at skabe en roman, der er ligeså medrivende, som den er skarp. Nobelprisvinderen fra 2003 giver endnu en lækker smagsprøve på slagkraftig og intelligent litteratur af høj klasse.

Et sammenstød mellem en bil og en cykel i Adelaide, Australien og romanens hovedperson, Paul Rayment, der flyver frit gennem luften, inden han tungt rammer asfalten. Sådan starter sydafrikanske J.M. Coetzees nyeste roman LANGSOM MAND. Lige på og hårdt, må man sige, uden omsvøb eller tøven.

Efter uheldet er Paul så ilde tilredt, at lægerne må amputere hans ene ben. Den før så egenrådige mand må nu give afkald på sin uafhængighed og indse, at han har brug for andre menneskers hjælp. Paul ansætter hjemmesygeplejersken Marijana, som er kroatisk af oprindelse, gift og har tre børn på kontoen. Inden længe er han faldet pladask for hende og sætter sig for at redde hendes familie ud af dens økonomiske lavvande.

Han gør sig ingen seriøse forhåbninger om, at hans kærlighed til Marijana skal blive gengældt. Han er trods alt en aldrende særling, der mangler et ben, mens hun tilsyneladende er lykkeligt gift. Da han tilbyder at finansiere Marijanas søns kostskoleophold, er det derfor ikke så meget i håb om at vinde hendes kærlighed, men simpelthen for at blive husket for noget godt, når han engang forlader livet. 60-årige Paul har nemlig erkendt, at han endnu mangler at sætte sit aftryk i verden. Han har ingen børn, ingen store bedrifter at prale af og efterlader sig ikke andet af værdi end en samling sjældne fotografier.

LANGSOM MAND er langt hen ad vejen en roman om en stolt, men ensom mand, der efter at have set døden i øjnene tager sit liv op til revision. Men bedst som man tror, man har regnet romanen ud, skifter den karakter. Den mystiske forfatter Elizabeth Costello, som Coetzee-fans allerede vil være bekendt med, gør sin entré, og fra en relativt enkel og ligetil fortælling forvandler romanen sig til et kryptisk metafiktivt værk.

Elizabeth er ved at skrive en roman om Paul, siger hun, og reciterer passager, som bærer en umiskendelig lighed med den bog, læseren sidder med. Men hun er ikke tilfreds med Paul. Som hovedperson i en roman er han for passiv og tilknappet. Hun forsøger ihærdigt at få ham til at være mere handlekraftig, og som en grib venter hun utålmodigt på, at han skal åbne sig og give hende et indblik i, hvem han egentlig er.

Coetzee begiver sig ud i en metalitterær leg, som ikke er uden fortilfælde i litteraturhistorien, men som sjældent før er leveret med så snedig charme og elegance. Med en beundringsværdig sikkerhed formår han at få romanens personer til hele tiden at fremstå levende og ægte, og det er måske romanens mest bemærkelsesværdige præstation: At den bevarer troværdigheden, selvom den konstant påpeger sin egen fiktivitet.

Romanen er en kompleks sag med masser at byde på, selvom Coetzee vanen tro holder sideantallet vel under 300. Den er fortættet uden at være utilnærmelig og et smukt eksempel på fornemt finpudset romankunst. Man forventer intet mindre, når en af nutidens mest celebrerede forfattere går til skrivepulten, men det skal ikke tage glansen af LANGSOM MAND, som er et sandt pletskud af en forfatter, der sjældent ryster på hånden.

Skrevet af Daniel Robert Andersen

Cand.mag. i litteraturvidenskab og moderne kultur og kulturformidling.Selvstændig redaktør, skribent og manuskriptkonsulent.

Skriv til Daniel

Skriv kommentar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *